Journalister bør være varsomme med at hænge almindelige mennesker ud i pressen. De sidste ti år er 25 almindelige lønmodtagere nemlig blevet så alvorligt traumatiseret efter nærkontakt med medierne, at de har fået arbejdsskadeerstatning.

Det viser en ny undersøgelse fra Bispebjerg Hospitals Arbejds- og Miljømedicinske afdeling.

De efterfølgende psykiske lidelser tæller angst, depression og alvorlig stress. 12 ud af de 25 personer led af posttraumatisk stresssyndrom efter en rutsjebanetur i pressen. En diagnose man, ifølge internationale diagnosekriterier, kun er udsat for, hvis man har stået i livstruende situationer, lyder det i undersøgelsen.

Syg af pressehetz

Det er især offentligt ansatte, som ikke er vant til at begå sig i medierne, der bliver syge af pressehetzen.

- Det er ikke-medietrænede sygeplejersker, hjemmehjælpere og politibetjente, som har fået voldsomme traumer af at blive hængt ud i pressen, siger professor i arbejdsmedicin Finn Gyntelberg fra Bispebjerg Hospitals Arbejds- og Miljømedicinske Afdeling til Søndagsavisen.

For de 25 personer i undersøgelsen var det ikke hændelsen på jobbet, der udløste den psykiske sygdom, men selve hetzen i pressen. Det overraskede forskerne.

- Normalt er det folk, som er udsat for bankrøverier eller lignende, hvor de får trusler på livet eller er udsat for vold, som bliver syge. Men i de her tilfælde skyldtes diagnoserne udelukkende udhængning i pressen, siger Finn Gyntelberg.

Livsvarige konsekvenser

I mange af tilfældene er ofrene for den voldsomme presseeksponering blevet renset efterfølgende, men den belastende situation har alligevel fået livsvarige konsekvenser for dem. Det fortæller formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau.

Foreningen har flere medlemmer, som har været udsat for mediestorm.

- Det kan have uoverstigelige menneskelige konsekvenser for en medarbejder at få sit navn og billede offentliggjort i pressen. Hvis det er en social sag, hvor børn er involveret, kan både venner, naboer og forældre i klassen til medarbejderens børn have meget stærke meninger om én. Det kan gå ud over børnene, siger hun til Søndagsavisen.

Uopmærksomme journalister

Størstedelen af de 25 personer havde et job, hvor de aldrig havde kommunikeret med medier, før de blev hængt ud. De havde ingen erfaring med at tale med journalister og havde aldrig fået medietræning. Derfor skal journalister være ekstra opmærksomme, mener medieforsker fra RUC, Jørgen Poulsen.

- Journalister skal tænke på, hvordan de håndterer kilderne. Det grundlæggende må være, at journalisten skal være meget forsigtig med folk, der ikke er vant til at optræde i medierne. Det står også i de vejledende regler for god presseskik, siger Jørgen Poulsen til BT.

For almindelige mennesker kan ikke vide, hvordan de skal forberede sig, når en journalist ringer og vil lave en historie.

- Folk ved ikke, hvilke konsekvenser det kan få, når journalisten ringer. Det kan de jo af gode grunde ikke gå og øve sig på, siger han. 

 

Andre læser også