Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vi ved, at den kommer. Men de færreste af os er – eller har lyst til at være – klar til at tage imod, når den banker på. Døden. Anderledes forholder det sig med vores dronning, som helt bogstaveligt har haft adskillige fingre med i forberedelserne til sit og prins Henriks endeligt. Herunder udarbejdelsen af sin egen dødsmaske.

Lige siden den unikke model af Dronningens sarkofag blev afsløret på et pressemøde for syv år siden, har der været stilhed om tilblivelsen. Men nu kan BT afsløre, at arbejdet i al hemmelighed har fundet sted gennem flere år i Tjekkiet, hvor den danske kunstner Bjørn Nørgaard sammen med den tjekkiske glasskulptør Lhotsky har arbejdet intenst med færdiggørelsen.
En proces, der er blevet fulgt på tætteste hold af filminstruktør Pavel Stingl, som har dokumenteret den ofte dramatiske proces i filmen ’Sarkofag for en dronning’. Det makabre billede af regentparrets dødsmasker – samt en række andre unikke fotos – stammer fra filmen, som ventes at få premiere sidst på året. LOG IND PÅ BT PLUS og læs videre ... du kan også se billeder af dødsmaskerne mv.


I årevis har kunstneren Bjørn Nørgaard klargjort Margrethes død. Nu nærmer slutfasen sig på et glasværksted i Tjekkiet

Vi ved, at den kommer. Men de færreste af os er – eller har lyst til at være – klar til at tage imod, når den banker på. Døden.

Anderledes forholder det sig med vores dronning, som helt bogstaveligt har haft adskillige fingre med i forberedelserne til sit og prins Henriks endeligt. Herunder udarbejdelsen af sin egen dødsmaske.

Lige siden den unikke model af Dronningens sarkofag blev afsløret på et pressemøde for syv år siden, har der været stilhed om tilblivelsen. Men nu kan BT afsløre, at arbejdet i al hemmelighed har fundet sted gennem flere år i Tjekkiet, hvor den danske kunstner Bjørn Nørgaard sammen med den tjekkiske glasskulptør Lhotsky har arbejdet intenst med færdiggørelsen.

En proces, der er blevet fulgt på tætteste hold af filminstruktør Pavel Stingl, som har dokumenteret den ofte dramatiske proces i filmen ’Sarkofag for en dronning’.

Det makabre billede af regentparrets dødsmasker – samt en række andre unikke fotos – stammer fra filmen, som ventes at få premiere sidst på året.

Det var tilbage i begyndelsen af 00erne, at regentparret selv bad kunstneren Bjørn Nørgaard om at stå for udformningen af dét, der skal blive deres gravmæle.

Og ved præsentationen i 2010 lagde kunstneren ikke skjul på, at især dronning Margrethe havde været stærkt involveret i hele processen.

»Regentparret har først og fremmest ønsket, at det skulle være en moderne sarkofag. Den skulle fremstå i moderne materialer og lavet af en nutidig kunstner,« forklarede Bjørn Nørgaard, da en mini-model af glassarkofagen blev præsenteret offentligt ved et pressemøde.

Artiklen fortsætter under billedet

Så makabre ser Dronningen og prins Henriks dødsmasker ud. Foto: Pavel Stingl, epa
Så makabre ser Dronningen og prins Henriks dødsmasker ud. Foto: Pavel Stingl, epa
Vis mere

»Glas er for en billedkunstner et fascinerende materiale. Et symbol på det demokrati, vi lever i, som netop er kendetegnet ved at være transparent. Samtidig er det også den kristne opfattelse af døden. At døden ikke er det endelige. At døden også er transparent,« uddybede han ved samme lejlighed om dét, der skal blive en 3,3 meter lang fælles sarkofag for såvel Dronningen som prins Henrik.

Og at det er noget helt særligt, vil den tjekkiske instruktør Pavel Stingl gerne skrive under på.

»Intet så stort og uforudsigeligt kompliceret glasværk er nogensinde blevet produceret nogen steder i verden,« siger han om den syv ton tunge skal af krystalglas, som skal omkranse de udhuggede silhuetter af regentparret – en proces, som de to dødsmasker indgår i.

’En skrækkelig tanke’

Dronning Margrethe og prins Henrik skal nemlig ikke selv ligge i den transparente del af sarkofagen, men i krypten under den. Selvom kunstneren Bjørn Nørgaard i sin tid talte med regentparret om muligheden for netop det.

»I begyndelsen overvejede vi muligheden. Prinsen var lidt mere åben, mens hendes majestæts bemærkning var, at det da var en skrækkelig tanke. Så derfor kommer de ned under den,« sagde Bjørn Nørgaard ved pressemødet i 2010.

Artiklen fortsætter under billedet

Her støbes glasset omkring de kropsforme, som Bjørn Nørgaard og hans tjekkiske kollega arbejder ud fra. Foto: Pavel Stingl
Her støbes glasset omkring de kropsforme, som Bjørn Nørgaard og hans tjekkiske kollega arbejder ud fra. Foto: Pavel Stingl
Vis mere

Brugen af sarkofager kan spores flere tusind år tilbage i tiden til dengang, hvor forhistoriske kulturer – herunder i det gamle Egypten – anvendte disse smukt dekorerede og udskårne ligkister som den yderste af flere kister, der blev brugt til opbevaring af afdødes lig.

Og op gennem historien er det især højtstående personer som fyrster, konger og dronninger, der har gjort sig fortjent til så imposante eftermæler.

Således også i det danske kongehus, hvor dronning Margrethes forfædre har deres egne prægtige og imponerende sarkofager, der alle er at finde i Roskilde Domkirke. Og det er da også her, at Margrethe og prins Henrik skal stedes til hvile. Men i modsætning til forgængernes gravmæler bliver den kommende sarkofag altså gennemsigtig. Og et stykke moderne kunst.

»Det er et udtryk for, hvor interesseret jeres dronning er i kunst og kultur,« mener Pavel Stringl, som sammen med den tjekkiske glasskulptør føler en vis stolthed over at kunne bidrage til et så væsentligt monument.

»Vi har i mange årtier ikke haft tradition for aristokrati i Tjekkiet. Her laves kun monumenter over socialistiske arbejderklassehelte. Så at være med til at udføre et værk, der skal leve for eftertiden i en så fin og gammel katedral og samtidig være en del af europæisk historie, er stort,« siger han.

Ingen har prøvet det

Men også valget af materiale og ikke mindst dets uforudsigelighed har gjort det både spændende og fascinerende at følge sarkofagens tilblivelsesproces på film.

»Netop fordi ingen har prøvet at lave en glasskulptur i den størrelsesorden før, er det nærmest et drama. Varmer du glasset op til en for høj temperatur, til en for lav eller for hurtigt, kan det eksplodere. Så det er et stort eksperiment. Og samtidig skal alle seks dele, som sarkofagen består af, og som vejer et ton hver, passe perfekt sammen for at kunne holde,« forklarer han.

Artiklen fortsætter under billedet

Bjørn Nørgaard (tv) i samtale med den tjekkiske glasskulptør Lhotsky. I forgrunden modellen af den færdige sarkofag, som blev præsenteret i 2010. Foto: Pavel Stingl
Bjørn Nørgaard (tv) i samtale med den tjekkiske glasskulptør Lhotsky. I forgrunden modellen af den færdige sarkofag, som blev præsenteret i 2010. Foto: Pavel Stingl
Vis mere

Ifølge tidligere udmeldinger skal en prøveopstilling af sarkofagen stå klar i sommeren 2017. Først når det er sket, tør Pavel Stingl pakke sit kamera væk.

Forfædrene

Sarkofagen, som kong Frederik 8. og dronning Louise blev lagt i.
Sarkofagen, som kong Frederik 8. og dronning Louise blev lagt i.
Vis mere

Dronning Margrete 1.s sarkofag er en af de mest udsmykkede.
Dronning Margrete 1.s sarkofag er en af de mest udsmykkede.
Vis mere

Kong Christian 10. valgte en mere enkel marmorsarkofag.
Kong Christian 10. valgte en mere enkel marmorsarkofag.
Vis mere

Sådan ser kong Christian 7.s sarkofag ud.
Sådan ser kong Christian 7.s sarkofag ud.
Vis mere

Fællessarkofag for kong Christian 9. og dronning Louise.
Fællessarkofag for kong Christian 9. og dronning Louise.
Vis mere

Kong Christian 6.s sarkofag er også at finde i Roskilde Domkirke.
Kong Christian 6.s sarkofag er også at finde i Roskilde Domkirke.
Vis mere

Andre læser også