Den tidligere amerikanske præsident, Donald Trump, forsøger endnu engang at få udsat et ubehageligt søgsmål.

Det er en gammel sag, som han ellers har brugt mange kræfter på at få lagt ned, som atter spøger i kulissen.

Sagen omhandler den amerikanske forfatter og journalist E Jean Carroll, der anklager Trump for at have voldtaget hende i et prøverum i den mondæne butik Bergdorf Goodman i New York i 1990erne.

Beskyldningerne kom allerede frem med tilbage i 2019, men siden gjorde Trump alt, hvad han kunne for at afvise beskyldningerne og beskyldte i stedet Carroll for at lyve i et forsøg på at skabe opmærksomhed om hendes nye bog

E. Jean Carroll  ses her i 2020.
E. Jean Carroll  ses her i 2020. Foto: Carlo Allegri
Vis mere

Ifølge Independent har Carroll siden forsøgt at sagsøge Trump – dog uden resultat. Trump har nemlig gjort alt, hvad han kunne få at få udskudt eller afvist retssagen.

Men nu har hun på ny sagsøgt den tidligere præsident i New York, hvor der ifølge loven er bedre muligheder for, at ofre for seksuelle krænkelser kan bringe et civilt søgsmål for retten – selv efter at en eventuelt forældelsesfrist er overskrevet.

I den nye sag beskylder Carroll Trump for vold samt for på ny at have ærekrænket hende i en række indlæg, hvor han har kaldt hende for svindler.

Ifølge Carroll skete det seksuelle overgreb, da hun i 1996 tilfældigvis stødte ind i Trump i den pågældende butik.

Donald Trump med sin kone, Melania.
Donald Trump med sin kone, Melania. Foto: MARCO BELLO
Vis mere

Carroll var dengang talkshowvært og fortæller, at Trump genkendt hende, hvorefter de faldt i snak. Han bad hende blandt andet om hjælp til at finde en gave til en kvinde.

Det førte til, at de gik over i undertøjsafdelingen, hvor Trump – ifølge Carroll – bad hende om at prøve det udvalgte undertøj i et prøverum.

Her nøjedes Trump – ifølge Carroll – ikke blot med at kigge, men klyngede hende op af væggen og forgreb sig seksuelt på hende i tre minutter.

Carroll valgte at fortælle sin historie, som følge af Metoo, der for alvor slog igennem i 2017.

Trump forsøger igen at få udsat en retssag.
Trump forsøger igen at få udsat en retssag. Foto: ALEX WONG
Vis mere

Trump har benægtet Carrolls påstande  – blandt andet med kommentaren om, at 'hun ikke er hans type'.

Men Carroll har altså ikke opgivet kampen mod Trump. Hendes sag går på, at hun har fået skadet sit ry, både følelsesmæssigt og professionelt.

Desuden vil hun vise, at selv en mand som Trump kan blive stillet til regnskab for de ting, han har gjort i forhold til loven.

En joker i sagen kan blive, at Carroll tilsyneladende har den kjole, som hun havde på den dag, da hun mødte Trump i den pågældende butik.

E. Jean Carroll.
E. Jean Carroll. Foto: Seth Wenig
Vis mere

Angiveligt er der nogle dna-spor på den, og hendes advokater håber at få fat i en dna-prøve fra Trump, så de kan se, om der er et match.

Sagen er sat til at komme for retten den 25. April. Men onsdag indgav Trump et brev for retten, hvor han beder om at få udsat sagen i fire uger. Carrolls advokater har modsat sig ønsket.