The National var et skide godt bud på en lækker indie-rock aften på Bøgescenenen, men det blev ved budet.
Introvert, lavt og næsten brummende - ikke just hvad man forventer en fredag aften på Smukfest klenodiet Bøgescenen.Ikke desto mindre var det, hvad vi fik, da The National betrådte scenen, efter Danmarks nationalskjald havde forladt den.
The National elsker ellers Danmark og har ved flere lejligheder kastet sig spillende ud blandt publikum og indledt faretruende fede næsten mardi gras-lignende tilstande, så hvorfor de havde skruet helt ned for volumen og leverede et mildest talt ligegyldigt sceneshow, forstår jeg ikke.
Musikken kunne der ikke sættes en finger. Deres indierockede numre blev leveret med velspillet elegance, hvis det da ikke var fordi, at det var lavt. Så lavt at Matt Berningers smukke baryton til tider forsvandt, og mest af alt lød som en mand, der vågner med tømmermænd og mumler efter kaffe.
Normalt henrykkes publikum i ren ekstase og jubel, når et orkester leverede det længe ønskede hit live.
Da The National spillede det seneste hit 'England' fra den iøvrigt fantastiske plade 'High Violet', lød det cirka sådan her fra publikum:....
Ingen kunne høre, hvilket nummer det var.
Hen mod enden af koncerten rykkede det dog i fællessangorganet, lyden blev for en stund til at høre, og de indtil da næsten generte musikere kom ud af deres indie-skal. Det var for sent. Der blev snakket mere, end der blev lyttet, og The National endte med at være en nogenlunde høj ghettoblaster i baggrunden.
Ærgerligt, for The National har ved langt de fleste koncerter herhjemme været givende og åbne, men fredag aften i bøgeskoven var - med et pænt ord - bare kedelige.
