Rasmus Walther er ikke længere Grand Avenues forsanger, ligesom han heller ikke er Helena Christensen ekskæreste (jo han er, men det er ikke derfor vi skal kende ham). Han er nu sin egen, men det lyder som ret mange andre

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det var den rigtige scene for Rasmus Walther. Nede i kælderen Archauz, hvor der var mere proppet end under udsalg i Magasin, var der den helt rigtige sfære for at spille sin egen musik. Der var støj, øl der klirrede, små spots og dårlig lyd. Den første koncert med bandet, sagde han, hvilket de slap rigtig, rigtig godt fra.

Der var nogle lyd-kiks, sådan nogle som skal være der på barer, men Walther trængte helt igennem hinden til det efterhånden lettere festivalramte publikum. Han har en skide god lyd - lette pop-rock numre, som har refræn og klassiker-potentiale.

Måske fordi det føles som noget, man har hørt før? Nogle gange studsede jeg lidt over, om jeg rent faktisk havde hørt en sang før - f.eks. var der noget (helt) ungt Kasper Winding ind over, lidt 90'ernes Kashmir og ja - undskyld - en nyere Thomas Helmig lyd. Men det er ikke skidt, at kunne samle det bedste af dansk rock og pop, og skære til sin egen lyd.

Der er en grund til at dansk rock/popmusik konstant har publikum, og lyden passer hans stemme, hans tekster og hans publikum godt. Han ramte helt skarpt, også da han fik besøg på scenen af Julie Maria, hvis sprøde stemme sammen med hans, leverede hvad jeg tror er et af de helt store efterårshits på P4.

Rasmus Walther er gået solo - med en lyd, som helt sikkert rammer bredt. Hans optræden bar præg af, at han har været mange år i branchen. Dygtig, ikke så meget pis og med et overskud, der kommer af at være stolt for sin musik. Det kan han med ro være.

Selvfølgelig kiksede det nogle gange, men det gav ikke anledning til andet end lidt grin og snak med publikum. Og langt de fleste af dem elskede det- adskillige sang endda med på den singlen 'Dybt Vand' fra den helt nye plade. Det var en god start på, hvad jeg tror bliver, en lang affære (igen) med de danske spillesteder.

Rasmus Walther, Spot Festival, Archauz, fredag aften