Lyt til artiklen

Hvad skal Kevin Magnussen tage sig til i den kommende sæson? Det kan danskeren meget vel få et fingerpeg om tirsdag og onsdag. Her skal Magnussen teste Porsches Le Mens-racer - og imponerer den tidligere McLaren-kører kan han være på vej mod en plads hos teamet.

Efter Kevin Magnussens exit hos McLaren har han kæmpet for at få en fod inden for i motorsportsfeltet igen. Og det varmeste bud på en kommende arbejdsgiver ligner i øjeblikket Porsches Le Mens-team.

I tirsdagens test i Barcelona skal Magnussen dele bilen med britiske Oliver Turvey og det newzealandske stortalent Mitch Evans.

Det er dog langt fra givet, at en af de tre får plads hos den tyske bilgigant næste år. Den nuværende Formel 1-kører Nico Hülkenberg er teamets favorit - men da Le Mens næste år bliver kørt i samme weekend som Aserbajdsjans Formel 1-Grand Prix, kan han være tvunget til et afbud.

Hülkenberg, der kører for Force India, var en del af det Porsche-team, der sidste år vandt Le Mens.

Testen i Barcelona er lukket for offentligheden, så det vides endnu ikke, hvor meget information der slipper ud om dagens testkørere.