To personer blev søndag aften ramt af skud på Værebrovej 54 i Gladsaxe nord for København.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>- De to mænd kom gående ad Værebrovej, da der ud for nr. 50 blev skudt mod dem, fortæller vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Peter Grønbek, til bt.dk.

- Det bliver affyret i alt fire-fem skud, og begge mænd bliver ramt af hver et skud i benet. Det lykkes dem at flygte op i en lejlighed på Værebrovej nummer 54.

Politiet blev alarmeret ved 19:45-tiden søndag aften og både ambulancer og læge blev sendt til stedet.

Begge ofre er nu indlagt på hospitalet, oplyser Søren Grønbek.

Under skyderiet går et vildfarent skud gennem et vindue til Værebrovej nr. 52.

Politiet har også fået en anmeldelse om skud affyret mod en taxa i området omkring Værebrovej søndag aften. Her blev ingen dog ramt.

- Vi arbejder ud fra en teroi om, at der er en sammenhæng mellem de skyderier, hvor to fyre blev ramt i samme område i sidste uge, en episode hvor der blev skudt ved Charlies Burger i Skovlunde og så de aktuelle skyderier idag (søndag aften), siger Charlotte Skovby, der er central efterforskningsleder ved Vestegnens politi.

Hun afviser ikke, at der kan være tale om interne bandeopgør eller kamp om narkomarkeder, men vil ikke komme nærmere ind på motiverne for de tre sammenhængende skudattentater. En mørk Audi er blevet observeret i området i forbindelse med skyderierne og dens nummerplade begynder med XT 41.

Københavns Vestegns Politi vil meget gerne høre fra vidner til skudepisoderne. Telefon: 43 86 14 48