En 17-årig cykelrytter ligger nu i kunstigt koma, efter han blev ramt af en bil i en alvorlig ulykke lørdag.

En teenagedreng var lørdag ude at at træne med en gruppe cykelryttere, da han lørdag blev ramt af en bil på Store Valbyvej i Gundsølille nord for Roskilde. Hans tilstand er nu så kritisk, at han er blevet lagt i kunstigt koma.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

»Status fra i morges er, at hans tilstand er kritisk, men stabil. Han er lagt i kunstigt koma,« fortæller vagtchef Henrik Olesen til BT.

Cyklisten kørte ud for ubetinget vigepligt.

»Han var ude at cykle og så ikke, at han var på vej ud på en anden vej. Eller også havde han så meget fart på, at han ikke kunne nå at bremse,« siger vagtchefen.

Der var en læge med som passager i bilen, så lægen hjalp straks til med at stabilisere cyklisten efter påkørslen, så han var klar til at blive transporteret videre af en ambulance.