Midt- og Vestsjællands Politi advarer om kraftig røgudvikling fra en stor brand i Kirke Hyllinge.

Ifølge et tweet fra politiet er der ild i en stråtækt landejendom.

»Brand i stråtækt ejendom med flere længer. Kraftig røgudvikling. Beboere evakueret og uskadte. Naboer varskoet,« lyder det fra politiet.

Politiet fik anmeldelsen om branden klokken 14.22.

I et opfølgende tweet oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, at der er mange 'nysgerrige biler' i området, og derfor har man oprettet en afspærring rundt om stedet.

»Giv plads til politi-, brand- og redningskøretøjer ved at holde dig væk fra området,« lyder det fra politikredsen.

Politiet ved endnu ikke, hvor længe det vil tage at få slukket branden.

B.T. følger sagen.