____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>En mand sidst i 40'erne kørte lørdag rundt på en scooter med en jagtriffel over skulderen. Da han fandt ud af, at politiet var på vej, kørte han hjem til sit hus i Gudum mellem Lemvig og Struer og truede med, at han ville skyde alle, der nærmede sig.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi, der mødte talstærkt op på adressen og omringede huset.

- Det lykkedes os at få ham ud, uden at nogen kom til skade. Vi har haft 10-15 mand på stedet og forhandlede med ham telefonisk. Så det gik helt efter lærebogen, siger vagtchef Jens Claumarch til BT.

Manden blev dog kørt på skadestuen, da han havde påført sig selv nogle snitsår med en kniv.

- Han bliver tilset af en læge, der skal vurdere hans mentale tilstand, da han har givet udtryk for, at han ikke ønsker at leve mere, siger vagtchefen.

Politiet skal nu i gang med at ransage mandens hus, da han ikke har tilladelse til at have en jagtriffel.