Der er fredag aften foregået et knivstikkeri i Rema 1000 i Brønshøj.

Det bekræfter Københavns Politi til B.T.

»Vi har fået en anmeldelse på det klokken 20.30. Det er et knivstikkeri i Rema 1000 på Frederikssundsvej,« forklarer vagtchefen Thomas Hjermind.

Indtil videre er politiet massivt til stede derude, og man leder efter gerningsmænd.

Der er en person, der er såret efter angrebet, men politiet har i skrivende stund ikke yderligere oplysninger.

Tæt ved midnat har politiet stadig ikke fundet gerningsmændene ved knivstikkeriet. Det drejer sig om to personer.

Den tilskadekomne er stadig på hospitalet, men de kender ikke yderligere status på personen.