Beboerne på den stille villavej Folehaven i et parcelhuskvarter i Svendborg blev vækket af et dramatisk skyderi tidligt i morges.

Kl. 04.20 gennemhullede ukendte gerningsmænd et parcelhus' hoveddør med syv skud. I huset lå en mandlig beboer og hans søn, men heldigvis blev ingen ramt.

To af naboerne på vejen fortæller til bt.dk, at én af kuglerne gik hele vejen gennem huset, fortsatte ud gennem terrassedøren og først blev standset, da den ramte et plankeværk i haven. Det har naturligvis gjort alle en smule nervøse over, hvad der kunne være sket.

LÆS OGSÅ: 
 
På vejen gisner beboere om motivet til skudattentatet. Alle ved, at beboeren arbejder for Nordfyns kommune, og at han har med bedragerisager at gøre.

Manden blev afhørt i morges, og er nu igen hos politiet til afhøring, fortæller hans søn til bt.dk.  

Af Henny Christensen og Erling Tind Larsen