Militærets bomberyddere rykkede ud til Bella Centeret, hvor klimatopmødet holdes de kommende dage, fordi der blev fundet en mistænkelig pakke i kuffertstørrelse. Men den indeholdt bare tøj. Afspærringen af Bella Centret er ophævet igen, oplyser politiet kl 14.08.

Kl. 12.39 blev der ud for indgang øst fundet en mistænkelig pakke på størrelse med en kuffert, som ingen ville kendes ved. Derfor blev området afspærret området og bomberydderne tilkaldt.

Kufferten stod i et røngten-område, hvor deltagere og deres bagage scannes, før de får adgang til Bella Centeret.

- Da ingen umiddelbart vil kendes ved kufferten, og ingen så den blive placeret, valgte man at kontakte politiet. Vi har igen valgt at tilkalde bomberyddere, sagde Johnny Lundberg fra politiets pressecenter.

Flere hundrede mennesker blev forhindret i at komme ind i Bella Centret, der er ramme for FNs klimatopmøde.

Gæster til klimatopmødet indfinder sig i dag i Bella Centret for at få adgangskort til de kommende dages topmøde, ligesom der er flere pressemøder.