En 18-årig festivalgænger nægtede at lade sig visitere af en politibetjent, da han skjulte noget ulovligt på sig.

Hændelsen skete torsdag aften på Jelling Musikfestival, og episoden udviklede sig yderligere, da den 18-årige mand valgte at hælde en drink i hovedet på betjenten.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Manden blev anholdt og det viste sig, at den 18-årige var i besiddelse af euforiserende stoffer.

Den 18-årige mand blev løsladt igen samme aften.