Dansemus og sangfugle kan godt formere sig. Det står klart, efter at Johnny de Luxe-sangeren og hans dansepartner Katrine Bonde i går annoncerede, at de skal have barn sammen.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>- Vi er selvfølgelig meget lykkelige, og vi glæder os helt vildt til den lille, siger en glad Katrine Bonde, der kan fortælle, at hun er sat til at skulle føde i slutningen af april.

Parret har tidligere udtalt, at de gerne ville være forældre, og graviditeten var planlagt.

- Vi havde snakket om det, og vi var enige om, at jeg skulle smide P-pillerne, så det kommer ikke som den helt store overraskelse. Men det er gået utroligt stærkt, siger Katrine Bonde.

Kendis-parret var i går til babyscanning, og her fik de for første gang set et billede af barnet. Og selvom det endnu var for tidligt at afgøre barnets køn, var det en glad Noam Halby, der på Facebook skrev:

- Så mit kommende barn for første gang i dag - jeg er en lykkelig mand.

Det travle par har nok at se til med koncerter, modelarbejde og dans, og det vil en lille ny ikke sætte en stopper for, lover Katrine Bonde.

- Der skal stadig afholdes en masse koncerter og danses en masse. Med vores job har vi heldigvis mulighed for at hjælpe hinanden og planlægge os udennom de største forhindringer. Livet går jo ikke i stå, fordi man får en lille - snarere tværtimod.

Noam Halby, der er forsanger i popbandet Johnny de Luxe, deltog i Vild Med Dans i 2009, og som sin professionelle partner havde han Katrine Bonde, der lærte musikeren de legale trin.

Undervejs blev de to kærester, men i første omgang varede kærligheden kun kort. I marts 2010 kunne Billed Bladet således berette, at de to var gået fra hinanden, men de fandt sammen igen, og et år senere flyttede de to sammen.

Nu har kærligheden altså båret frugt, og Danmark kan vente i spænding på at se, hvordan et kryds mellem en sangfugl og en dansemus, mon kommer til at se ud.