Fans i tusindvis har begrædt tabet af skuespilleren Lance Reddick, der døde pludseligt fredag i en alder af 60 år.

Nu sender hans kone en rørende hilsen.

'Lance blev taget fra os for tidligt. Tak for al jeres overvældende kærlighed, støtte og smukke historier, som I har delt på disse platforme de seneste dage. Jeg ser jeres beskeder og har ikke en chance for at udtrykke, hvor taknemmelig jeg er for dem,' skriver Stephanie Reddick i et opslag, som hun har slået op på sin mands Twitter-profil.

Lance Reddick var kendt fra flere film og serier – blandt andet fra serien 'The Wire'.

Men han var måske mest kendt af fans af videospillet 'Destiny', som han lagde stemme til.

Og netop de fans har ifølge hans kone lavet en særlig rørende gestus. De har nemlig æret ham ved at lave en særlig mindeceremoni på 'Zavala’s station' i spillet. For det var netop kommandøren Zavala, som Reddick lagde stemme til.

'Og til de tusinder af Destiny-spillere, som viste Lance en særlig ære. Tak. Lance elskede jer lige så meget, som han elskede spillet,' skriver hans kone videre i sin hilsen, hvor hun også beder om, at eventuelle donationer i forbindelse med mandens død bliver givet til organisationerne momcares.org i Baltimore, som var Lance Reddicks hjemby.

Stephanie Reddick var gift med tv-stjernen i 25 år. De boede sammen i en villa i Los Angeles, og de fik sammen to børn, Yvonne og Christopher.

Lance Reddick.
Lance Reddick. Foto: VALERIE MACON
Vis mere

Lance Reddick postede blot to dage inden sin død en video på Twitter, hvor han filmer sig selv, mens man kan høre hans hunde gø og lave et stort spektakel i baggrunden.

Men den populære skuespiller smiler bare af det og begynder at synge: 'And the beat goes on'.

Opslaget har fået mange fans til at sende emojis med knuste hjerter og skrive beskeder til skuespilleren:

'Jeg kan ikke forstå, at du er død,' skriver en fan, mens en anden skriver:

'Jeg vil huske dig med et smil på læben, så du har gjort det godt: Du har gjort det godt'.