Lyt til artiklen

Den 69-årige skuespiller fylder snart 70 og har haltet rundt, siden han forstuvede sit hofteben i maj. Alderen og kroppen gør, at han nu er begyndt at tænke på døden.

- Det er mest om morgenen, når jeg lige er vågnet, at jeg tænker på døden. Det er jeg begyndt på. Det er kommet sådan lidt pø om pø. Jeg er bange for den, dem, der siger, de ikke er det, lyver. Nej, jeg er måske ikke bange, jeg er mere ked af, at den eksisterer, for så mister man alt, hvad man har, siger skuespilleren i et interview med Berlingske Tidende søndag.

Som en vaskeægte skuespiller har han det også med at iscenesætte sin egen begravelse, og han har allerede besluttet sig for, at han gerne vil have 'En rose så jeg skyde' ved begravelsen.

- Og nå ja, så kunne jeg godt tænke mig at indtale noget, der skulle spilles under begravelsen. Et eller andet i retning af: 'Nu sidder i dernede og er kede af det. Det skal i sgu ikke være!, fastslår han i interviewet.

Kroppen er ikke, hvad den har været, og hofteskaden har gjort, at han ikke kan cykle rundt længere, men må køre i taxa overalt.

- Det skider jeg på, selvom jeg bekymrer mig om min økonomi. Jeg er jo snart 70 år, og jeg tænker en del over, at når jeg runder det hjørne, kan Det Kongelige Teater undlade at forlænge min kontrakt. Så ryger den faste indkomst. Jeg er lidt bange for det, siger manden med de buskede øjenbryn.

Han har levet sit liv på teatret, og han tror da heller ikke, at de vil gøre det. Droppe ham, så længe han kan stå, gå og tale. Men alligevel ser han det som en mulighed, han er nødt til at forholde sig til. At det pludselig kan være slut. Det, der har fyldt så meget i så mange år.

Han erkender, at det er vanedannende at stå i rampelyset og får opmærksomheden. At være kendt.

- Jeg ved godt, at jeg ikke altid har været lige vild med at være berømt. Jeg var jo 'Mads Mikkelsen' i 1970'erne og 80'erne, og jeg var nok lidt krukket omkring det dengang. Alle ville mig noget og kom hen og sagde: 'Hvad så, Ole, skal du ikke have en bajer?' Dem var jeg nødt til at bede om at skride. I dag er det noget andet. Nu er det fint, dejligt og sødt, fastslår han til Berlingske Tidende.