Heidi Montag har tabt sig 14 kilo – og metoden er både simpel og hård. I to måneder har den 24-årige reality-stjerne lavet sit liv om til en træningslejr med maverulninger, løbebånd og balleøvelser fra klokken fem om morgenen til syv om aftenen.

Heidi Montag tog hul på sin intensive kamp mod de overflødige kilo efter et års pause fra træningsmaskinerne. Efter ti kosmetiske operationer i løbet af 2009, havde kroppen nemlig brug for at restituere.

Men den platinblonde The Hills-kendis nåede heldigvis at blive fit for fight til i lørdags.

SE BILLEDERNE: Ups - Heidi kunne ikke styre brysterne i bølgerne

- Jeg har trænet virkelig hårdt, fordi jeg skulle til poolparty i lørdags og det ville jeg bare være i form til. Og jeg var faktisk blevet ret overvægtig, siger Heidi Montag til USMagazine.

Før sin træningslejr, var Montag oppe på 65 kilo, men nu viser vægten 51 kilo, og det ses tydeligt på billederne fra weekendens Wet Republic Party i Las Vegas. Iført bikini fremviste en stolt Heidi Montag både mavemuskler, hvepsetalje og sit varemærke, de gigantiske bryster.