Den danske stregspiller Kathrine Heindahl er ude de næste tre til fire måneder, oplyser DanskHåndbold. 

Hun kom slemt til skade i dramaet mod Norge og skiftes ud med Kaja Kamp fra Team Esbjerg forud for bronzekampen mod Sverige. 

Dommen over skaden var frygtet langt værre, og dermed ser det ud til, at Heindahl godt kan blive klar til det OL, der venter næste sommer for Danmark. 

Heindahl har fået en skade på det inderste ledbånd i højre knæ, og det vil kræve en operation.

»Vi er først og fremmest rigtig kede af det over Heindahls skade, men samtidig er vi også lettede over omfanget.« 

»Når en spiller går i gulvet og tager sig til knæet, frygter man altid det værste, og selvom vi græder med Kathrine og hellerede ville have været foruden den her skade, er det trods alt godt nyt, at skadens omfang ikke er så slemt, som vi først frygtede,« siger landstræner Jesper Jensen i en pressemeddelelse.

Danmark tabte den højdramatiske VM-semifinale til Norge med 28-29 efter et mål i sidste sekund af en storspillende Henny Reistad. 

Hun blev noteret for 15 vanvittige scoringer. 

Og så blev hun ikke engang kampens spiller - det kan du læse mere om her.