Kaldte en dommer kaldte ’syg i hovedet’, luftede sin berømte langefinger og meget mere. Nu forlader Anja Andersen FCK, sporten.dk tager dig med tilbage til en række episoder, hvor temperamentet kogte over.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Kaldte en dommer kaldte ’syg i hovedet’, luftede sin berømte langefinger og meget mere. Nu forlader Anja Andersen FCK, sporten.dk tager dig med tilbage til en række episoder, hvor temperamentet kogte over.

Anja Andersens største skandaler

1. Chikanerede spillerne - 2009

Efter Anja Andersen forlod Slagelse til fordel for Don Ø’s FCK Håndbold, begyndte skeletterne at komme ud af skabet. I bogen ”En dronning kom til byen” blev der berettet om sekt-agtige tilstande i Slagelse, hvor håndboldpigerne var underkastet Anja Andersens vilde temperament.

Læs også: Don Ø forstår Anjas frustration

Især for 19-årige Stina Madsen (liggende på billedet) endte det fatalt, da Anja Andersen først dyrkede den unge fynbo intenst, men siden blev groft chikaneret og isoleret af træneren, indtil hun måtte sygemelde sig på opfordring af klubbens læge.

Bogen ”En dronning kom til byen” udkom i 2009 og truede med at rive hele tæppet væk under Anja Andersens karriere, men tilsyneladende står hun endnu.

Anja Andersens største skandaler

2. Tvang sine spillere til at udvandre - 2006

I 2006 tog Aalborg DH imod Anja Andersens Slagelse. Igen løb temperamentet af med håndbolddronningen, og efter at have svinet gud, hvermand og dommere til, blev hun præsenteret for det røde kort.

Læs også: Anja er hot på balkan

Men Anja Andersen var ikke indstillet på at lade sine spillere i stikken, så hun valgte at få sine spillere til at udvandre med sig.

Den handling medførte en lang karantænedom, der efterfølgende var stor debat om, og fra tilskuerpladserne kunne Anja Andersen efterfølgende se Slagelse ryge ud af Champions League og glippe mesterskabet.

Anja Andersens største skandaler

3. Sportens troværdighed på spil - 2004

I 2004 vakte Anja Andersen opstandelse, da hun som træner i DM-finalen mod Viborg HK valgte at spare sin ubetingede stjernespiller Bojana Popovic i hele anden halvleg.

Læs: Don Ø: Nu har jeg talt med Anja

Dermed satte hun en tyk og arrogant streg under DM-guldets ligegyldighed. Slagelse spillede nemlig Champions League-finale mod Krim Ljubljana ugen efter.

- Jeg er ikke i tvivl om, at vi sagtens kunne have vundet den DM-finale. Men vi er nødt til at kunne stå ting igennem for at kunne vinde Champions League, sagde hun efter kampen, som Slagelse tabte med to mål efter en halvlegsføring på seks mål.

Anja Andersens største skandaler

4. Fuck janteloven - 2003

Håndboldvirtuosens måske kendteste slogan, næst efter en strakt langemand efterfulgt af ordene “Fuck dig”, er Fuck Janteloven.

Læs mere: Se Anjas guldkorn

T-shirten med nævnte catchfrase blev hendes varemærke, da hun i DM-finalen i 2003 viste den og sin forargelse over den samlede danske dommerstand, kritiske presse og trælse fans.

Anja Andersens største skandaler

5. Anja og langemand - 2003

Intet har skaffet Anja Andersen berømmelse som den notoriske langefinger. Temperament stiger synkront med langemand, og det har fået hende i fedtefadet et utal af gange. Én af de gange, hun for alvor havnede i stormvejr, var, da hun i 2003 som træner i Slagelse gav sit hjemmepublikum fingeren i en kamp mod FCK. Dansk Håndboldforbund fordømte efterfølgende episoden.

Læs også: Anja Andersen stopper

- Det er uanstændigt og fornærmende. Det hører ingen steder hjemme. Ledelsen (i Slagelse, red.) har et stort ansvar for, hvordan træneren opfører sig, og Anja selv har misforstået sin position. Jo mere kendt man er, desto mere skal man passe på sin opførsel, sagde daværende formand, Søren Høg Thomsen.

Anja Andersen kunne dog grine af episoden, da det kun var B.T.’s fotografer, der kunne dokumentere episoden, og et still-billede er ikke nok til blive idømt karantæne.

Anja Andersens største skandaler

6. Dommer var syg i hovedet - 2003

Under en kamp mellem Slagelse og Ikast-Bording i 2003 røg Anja Andersen helt op i det røde felt, da hun kaldte dommer Henrik La Cour ”syg i hovedet”.

Den diagnose blev takseret til rødt kort og en tre-kamps karantæne i en episode, som sporten.dk’s egen Lars B. Jørgensen dengang beskrev således i Berlingske Tidende:

Læs mere: Se Anjas guldkorn

- På den led fik Bruun lidt medhold i, at han ikke skulle finde sig i at blive kaldt "syg i hovedet" af Slagelses opbagte træner, som næppe selv ville tage skade af et tjek på den indvendige side af frisuren, skrev Berlingske Tidendes Lars B. Jørgensen i 2003.

Anja Andersens største skandaler

7. Fuck dig, dommer - 1994

Der blev rystet på hovedet i de danske stuer, da Anja Andersen i EM-finalen mod Tyskland fik rødt kort med 12 minutter tilbage af finalen.

Læs også: Don Ø forstår Anjas frustration

Hun havde allerede fået en udvisning for at have brokket sig til dommerne over tyskernes hårde spil, men til sidst kogte temperamentet over for Anja Andersen.

Det endte dog lykkeligt, da Danmark alligevel vandt finalen over de tyske verdensmestre