Der er ikke mange journalister, der praler af et interview med Kimi Räikkönen. Finnen er berømt og berygtet for enten at svare med enstavelsesord eller klassikeren 'spørg teamet'. Et interview med Kimi Räikkönen er bare sjældent særlig mindeværdigt.
Men der er alligevel et interview med manden, der blev kendt som The Iceman, jeg tænker tilbage på med glæde. Vi lavede det i januar 2001, to måneder inden han debuterede i Formel 1 for Sauber. Altså to måneder inden han besluttede, at interview og journalister bare var noget, han ikke gad.
Forinden havde finske kollegaer fortalt mig om Räikkönens beskedne baggrund i Espoo med lokum i gården, udtjente gokarts og et betydeligt ishockeytalent, så det blev faktisk en interessant halv time.
Räikkönen kom direkte fra Formel Renault 2,0. Det er en af de første juniorklasser, en gokartkører rykker op i, og det virkede voldsomt at springe både Formel 3 og Formel 3000 (datidens Formel 2) over og rykke direkte i Formel 1. Det synes det internationale bilsportsforbund FIA også, og de gav ham i første omgang kun licens til Formel 1 'på prøve'. Da han to måneder efter vores interview blev nummer seks i sit første grandprix i Australien, fik han en permanent superlicens.
Det er nu mere end 20 år siden, og i denne weekend, hvor han var coronaramt, annoncerede Räikkönen, at han stopper i Formel 1 efter denne sæson. Han trækker sig tilbage som en af de mest populære kørere i feltet.
Hvorfor topper Kimi Räikkönen gang på gang fan-lister over de mest populære kørere i Formel 1-feltet? Hans konkurrenter, der har travlt på de sociale medier, giver masser af interview, snakker meget (uden egentlig at sige noget) og har personlige pr-assistenter, undrer sig også. Men jeg tror, jeg har forklaringen: Selvom han altid er mut og til tider direkte uforskammet, er Räikkönen i det mindste ægte. Andre Formel 1-kørere går på automatpilot og snakker pr-speak – Räikkönen svarer med enstavelsesord eller virker bare ligeglad. Den ægthed er Formel 1-fans vilde med. Og så er Räikkönen på sin egen skæve og til tider uforskammede måde jo også sjov.
Som da han blev bedt om at fortælle om sit hjemland Finland. »Om sommeren fisker vi. Og knalder. Om vinteren kan vi ikke fiske.«
Og så var der journalisten, der spurgte Räikkönen om, hvad der var det mest spændende øjeblik i en grandprix-weekend. »Starten,« svarede finnen. Det opfølgende spørgsmål om weekendens kedeligste øjeblik fik også et kort svar: »Lige præcis nu!«
På banen var Räikkönens enorme naturtalent både hans styrke og svaghed. I sine mange Formel 1-sæsoner virkede det til tider, som om han mistede lysten eller var tilfreds med at være andenkører. Og så var der de gange, han bare forsvandt på flere dages drukture.
Men der var også løb – når han virkelig gad – hvor Kimi Räikkönen var verdens bedste racerkører. Det er ingen tilfældighed, at han i 2004-09 vandt fire ud af fem grandprixer på VM-seriens sværeste bane i Spa-Francorchamps.
Jeg vil savne Kimi Räikkönen, for han kunne som ingen andre i feltet sige uventede ting og levere uventede resultater.
Og lad mig til sidst lige understrege, at det var mange år efter vores 2001-interview, Räikkönen kom med et af sine mange guldkorn:
»Uden journalister ville Formel 1 være et paradis.«
