Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det har været en barsk start på året for de danske investorer.

Således viser en ny opgørelse for Finans Danmark, at de danske investeringsfonde i gennemsnit har haft et negativt afkast på tre procent.

Investeringsfonde er ellers noget af det, der som regel betragtes som en mere sikker form for investering.

Den sløje start er den værste, vi har haft på aktieåret, siden finanskrisen i 2018 – her gav januar et minus på 4,3 procent.

»Der er kommet mange nye investorer til under coronanedlukningerne, og de har stort set kun oplevet, at markederne går opad. Derfor er det spændende at se, hvordan investorerne reagerer, når markederne falder,« siger investeringschef Kåre Valgreen, Investering & Opsparing i Finans Danmark.

Dog ser ikke ud til, at danskernes investeringslyst er blevet slået helt ud af kurs.

Tal fra Finans Danmark viser nemlig samtidig, at der samlet blev købt op for 8,2 milliarder kroner i investeringsfondene. Det største månedlige køb siden juni sidste år.

»Det er nok en overdrivelse at kalde faldene i januar for en decideret syretest af investorernes nerver, men foreløbigt er der intet, der tyder på, at investorerne hurtigt rammes af panik. Tværtimod tyder de store opkøb på, at i hvert fald fondsinvestorerne tænker langsigtet og har mindre fokus på kortsigtede udsving,« siger Kåre Valgreen videre.

Det er blandt andet en stigende rente, der har været med til at presse aktierne i minus.

Andre læser også