Døren til VM skulle være lukket, men Zlatan kan selv åbne den, hvis han vil. Det påstår svenskeren, der i hvert fald på fodboldbanen oftest får, hvad han vil have.

Nu er sagen bare den, at han skal omgå FIFAs regler, hvis han skal med til VM. Få få dage siden afslørede det svenske medie Aftonbladet, at Zlatan Ibrahimovic grundet FIFAs etiske regler slet ikke kan deltage ved VM, da FIFAs reglement ikke tillader en spiller at have passivt eller aktivt ejerskab i et firma, der står bag betting eller lotteri. Og det har Zlatan Ibrahimovic, i og med han for ganske nylig er blevet medejer og ambassadør hos bettingselskabet Bethard Group.

Så skulle den sag vist være lukket for Zlatan Ibrahimovic, der efter EM 2016 trak sig fra landsholdstjeneste, men det er den ikke nødvendigvis, hvis man spørger LA Galaxy-stjernen selv.

»FIFA kan ikke stoppe mig fra noget. Hvis jeg vil, vil jeg være dér. Præcis som med landsholdet, hvis jeg vil være på det, vil jeg være dér. Der er ikke noget spørgsmål fra FIFA, der er et spørgsmål fra mig. Hvad jeg vil,« siger 36-årige Zlatan Ibrahimovic til Eurosport og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Zlatan udelukket fra VM-deltagelse: 'De ved ikke, hvad de foretager sig'

»Døren er ikke lukket. Den er åben. Og føles alt, som det skal, og jeg kan mærke, at jeg kan gøre det, jeg vil, som jeg altid har gjort, så kan man diskutere det. Men det er ikke der, jeg er nu. Vi er der, hvor jeg bare er glad for, at jeg kan spille fodbold.«

I interviewet afviser at svare ja eller nej på spørgsmålet, om han vil spille VM, som det er nu.

»Nu vil jeg spille fodbold. Så lad os spille fodbold, og når vi spiller fodbold, må vi se, om vi også kan spille fodbold ved VM.«

Andre læser også