Pierre-Emile Højbjerg udlignede til 2-2 i tillægstiden i fodboldlandsholdets testkamp mod Kosovo.

Mødet med verdensranglistens nummer 130 var lige ved at blive enden på en lang stime af kampe uden nederlag i ordinær spilletid for Åge Hareides danske fodboldlandshold.

To minutter inde i tillægstiden i testkampen ude mod Kosovo forlængede Pierre-Emile Højbjerg alligevel stimen, da han udlignede til 2-2 mod et ellers mere opsat og i lange periode bedre spillende hjemmehold.

Dermed har fodboldlandsholdet nu ikke tabt i ordinær spilletid i de seneste 25 kampe under Åge Hareides ledelse.

Danmarks Nicolai Jørgensen (9) under venskabskampen mellem Kosovo og Danmark på Vokrri Stadium i Pristina i Kosovo, torsdag den 21. marts 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Danmarks Nicolai Jørgensen (9) under venskabskampen mellem Kosovo og Danmark på Vokrri Stadium i Pristina i Kosovo, torsdag den 21. marts 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Den statistik har landstræner Åge Hareide og spillerne selv flittigt bragt på banen som et symbol på et stærkt landshold, men danskerne så ikke ud til at ville bløde for at holde liv i stimen.

Startopstillingen var da også præget af, at der om fem dage venter en vigtig EM-kvalifikationskamp på udebane mod Schweiz. Derfor var blandt andre Christian Eriksen og anfører Simon Kjær bænket fra start.

Blandt spillerne i startopstillingen var 20-årige Jacob Bruun Larsen, der blev den første debutant under Åge Hareide siden juni 2017. Dortmund-raketten havde dog ikke nogen stor aften i sine 77 minutter på banen.

24 udsendte danske soldater havde fået billet til kampen, og fra deres position på hovedtribunen var de vidner til en tam dansk indsats i første halvleg.

Kosovos hold jubler efter scoring til 1-0 under venskabskampen mellem Kosovo og Danmark på Vokrri Stadium i Pristina i Kosovo, torsdag den 21. marts 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Kosovos hold jubler efter scoring til 1-0 under venskabskampen mellem Kosovo og Danmark på Vokrri Stadium i Pristina i Kosovo, torsdag den 21. marts 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Med stor opbakning fra de passionerede og højtråbende tilskuere på lægterne i Pristina, var det nemlig hjemmeholdet, der var iøjnefaldende i den eller fejltunge kamp.

Angriberen Vedat Muriqi havde blandt andet et nærgående forsøg mod Kasper Schmeichels mål efter en halv time.

I den anden ende var danskerne fuldstændig ufarlige. En livlig Martin Braithwaite var med i mange aktioner, men vestjyden fik ikke meget ud af sine rappe fødder før anden halvleg.

Lidt ufortjent kunne Danmark have taget føringen efter 40 minutter, da bolden blev flyttet hurtigt rundt og havnede hos Nicolai Jørgensen inde i feltet.

Danmarks Lukas Lerager (18) og Kosovos Besar Halimi (8) under venskabskampen mellem Kosovo og Danmark på Vokrri Stadium i Pristina i Kosovo, torsdag den 21. marts 2019.
Danmarks Lukas Lerager (18) og Kosovos Besar Halimi (8) under venskabskampen mellem Kosovo og Danmark på Vokrri Stadium i Pristina i Kosovo, torsdag den 21. marts 2019. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Symptomatisk for hans præstation snublede han, da han skulle tæmme bolden, og endte med at sende en forkølet afslutning lige i favnen på Arijanet Muric.

Mere skarphed var der over Kosovo få øjeblikke senere. Et frispark svævede ind i det danske felt, og her oversprang Amir Rrahmani for let Andreas Christensen og headede bolden i en bue over Kasper Schmeichel.

Efter en time havde Åge Hareide fået nok, og Simon Kjær, Christian Eriksen og Kasper Dolberg blev sendt i aktion.

Udbyttet af justeringerne kom hurtigt takket være Martin Braithwaite, der blev savet ned i feltet efter en kæk finte, så Danmark fik tilkendt straffespark.

Danmarks Lukas Lerager (18) og Kosovos Besar Halimi (8) under venskabskampen mellem Kosovo og Danmark på Vokrri Stadium i Pristina i Kosovo, torsdag den 21. marts 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Danmarks Lukas Lerager (18) og Kosovos Besar Halimi (8) under venskabskampen mellem Kosovo og Danmark på Vokrri Stadium i Pristina i Kosovo, torsdag den 21. marts 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Christian Eriksen sendte bolden sikkert i mål langs den ene stolpe.

Selvtilfredsheden over udligningen blev straffet tre minutter senere, da Kosovo atter bragte sig i front.

Det danske forsvar forsøgte ellers at sparke en veldriblende Arber Zeneli ned, men uden held. Zeneli fandt Bersant Celina i feltet, og med en intelligent afslutning udklasserede han Kasper Schmeichel.

På både banen og tribunerne blev scoringen fejret, som var den lavet i en kamp om point.

Længe så de passionerede tilskuere også ud til at kunne gå hjem med en sejr, men så dukkede Pierre-Emile Højbjerg op.

Efter et skærende løb kom han alene med målmand Muric og udlignede køligt til slutresultatet 2-2.

/ritzau/