Lyt til artiklen

Først missede hun muligheden, men ud af det blå opstod en ny, unik chance.

Her slog hun straks til.

Festivalgængeren Rikke Korsgaard var i sidste uge på Roskilde Festival med sine venner og kæreste, hvor vennegruppen rendte ind i flere kendisser.

En af dem var landsholdsangriberen Jonas Wind. Men til Rikke Korsgaards store ærgrelse skete mødet uden hende.

Jonas Wind.
Jonas Wind. Foto: Swen Pf'rtner
Vis mere

»Lige da jeg var gået, mødte mine venner ham. Da jeg kom tilbage, var han gået igen. Det var virkelig træls.«

Men senere kom en ny chance, da Rikke Korsgaard fik øje på de to andre landsholdsstjerner. Og selvom det virker usandsynligt at rende ind i endnu to fodboldstjerner på festivalen, var den altså god nok.

Foran Rikke Korsgaard stod Thomas Delaney og Jannik Vestergaard pludselig, de befandt sig ved madområdet 'Bolleboden'.

Mens nogen stjerner måske havde valgt at holde deres ferie på en solrig destination i syden, havde landsholdsmakkerparret altså valgt at spendere tiden på festivalen, ifølge Rikke Korsgaard i en lettere bedugget tilstand.

Foto: Rikke Korsgaard
Vis mere

Foto: Rikke Korsgaard
Vis mere

»Der var en af mine venner, der fik et billede med Jonas Wind, og det nåede jeg kraftedeme ikke. Så jeg tænkte, nu er det nu. Jeg var nødt til at få et billede. Så gik jeg hen til Delaney og sagde, at han havde noget lækkert hår.«

Dette besvarede Delaney med et »tak og i lige måde«, hvorefter han gik i gang med at gnaske en wrap i sig, som han havde fået i 'Bolleboden'.

»Så går jeg over til Vestergaard, og så begyndte vi at synge: 'Jeg kan mærke, at Danmark vinder VM', mens han stod med dressing i hele hovedet. Det var meget hyggeligt,« siger hun.

Netop Jannik Vestergaard var inviteret til Thomas Delaneys bryllupsfest, som foregik for få uger siden. Dermed lader det altså til, at de to landsholdsspiller trives glimrende sammen uden for banen. Du kan læse mere om Delaneys bryllupsfest her.