Highlights-pakken boomer.

I Vestafrika befinder der sig i øjeblikket to altoverlegne mandskaber, Gulf FC og Kahula Rangers.

Hvis du nænner at skulle se højdepunkter og gengivelser fra de to klubbers bedste kamp i denne sæson – ja, så kan du lige så godt sætte hele eftermiddagen af.

For da de to mandskaber fra Sierra Leones anden bedste række henholdsvis rendte ind i Lumbenbu United og Koquima Lebanon, så blev der sat nye standarder for officielle målscoringsrekorder, skriver The Athletic.

Kahula Rangers tævede modstanderne 95-0, mens Gulf FC måtte tage til takke med en 91-1-sejr.

Disse resultater er dog ikke gået ubemærket hen hos Sierra Leones fodboldforbund.

Seov om Gulf FC sandsynligvis har tænkt, at hvis de lige lukker en enkelt kasse ind, så er der ingen, der sætter spørgsmålstegn ved deres voldsomme resultat.

Men det har altså ikke været tilfældet. For der er ikke stor troværdighed hos Sierra Leones fodboldforbund. Det skriver forbundet i en pressemeddelelse.

»I den igangværende Eastern Regional Super 10-liga, som har produceret de upraktiske resultater 91-1 og 0-95, vil Sierra Leones Fodboldassociation gerne oplyse offentligheden om, at der er igangsat en officiel undersøgelse på kampenes resultater,« skriver de.

Yderligere skriver forbundet, at de har en nultolerancepolitik over for matchfixing, og at de involverede vil mærke »den fulde kraft« af loven, hvis de bliver kendt skyldige.

Dermed må Gulf FC og Kahula Rangers' spillere sandsynligvis se bort fra en mulig oprykning til landets bedste række i næste sæson, hvis de bliver kendt skyldige.

Hvis dette er tilfældet, får holdene muligvis selskab af de kulørte klubber 'Anti Drugs Strikers', 'Police' og 'Johansen', som alle kæmper om at undgå nedrykning fra den bedste række i Sierra Leone.