De indiske ejere vil have den argentinske troldmand

Maradona skal angiveligt have fanget de indiske Rao brødres interesse. De to klubejere vil forsøge at hente Maradona ind for at fylde det tomme trænersæde. Mandag fyrede Blackburn træneren 'Big' Sam Allardyce.

.Klubbens formand, Anuradha Desai, bekræfter nu at man har snakket med Maradona, men man leder ikke efter en manager her og nu.

- Vi overvejede Maradona som manager, da vi tog over. Vi havde indledende samtaler, men der har ikke været yderligere udvikling på den front. Indtil videre planlægger vi at holde den nuværende manager sæsonen ud, siger Desai til SkySports. 

Allardyce har ellers gjort det godt i Blackburn, der hverken har penge eller spillermatriale til at blande sig i topstriden. Men ifølge ejerne, var han simpelthen en repræsentant for negativ fodbold, trods fire sejre i de seneste seks kampe.

Fyringen fik de britiske managere i England til at skælde Blackburn ud i medierne. Således er både Sir Alex Ferguson og Harry Redknapp gået i brechen for den tidligere Bolton-træner. 

Maradona har stået uden arbejde siden han blev fyret af det argentinske fodboldforbund ovenpå et skuffende VM.