FC København vil opruste yderligere og tilføre den sportslige sektor flere penge i bestræbelserne på at genvinde det danske mesterskab. En sportslig og økonomisk handske er kastet mod rivalerne Brøndby og FC Midtjylland.

Jan Bech Andersen, FC København opruster økonomisk med en manøvre, der ligner første angreb i en udmattelseskrig mod Brøndby og FCM?

»Jeg er lige kommet hjem fra en lang cykeltur for at få renset hovedet og kan forstå, at FCK har nedjusteret.  Jeg har ikke nogen kommentar til FCK og deres regnskab, men jeg er selvfølgelig spændt på at læse mediernes konklusion, inklusiv BT's. Jeg kan forestille mig, at havde Brøndby nedjusteret på den måde, var vi blevet svinet til i pressen. FCK slipper jo desværre lidt for ofte af sted med det meste,« siger Brøndbys ejer og bestyrelsesformand.

»Men jeg bruger ærlig talt ikke meget tid på FCK - vi har vores plan, og den følger vi alle i Brøndby, og det er jeg stolt af.«

FCM-bestyrelsesformand, Rasmus Ankersen, tager det som en kompliment, at FCK opruster.

Rasmus Ankersen, FC København opruster økonomisk med en manøvre, der ligner første angreb i en udmattelseskrig mod Brøndby og FCM?

»Det kan godt være, det lyder som om FCK har resigneret, men vi har ikke tænkt os at tage noget for givet endnu, hvad angår mesterskabet.«



»FCKs oprustning betyder ikke noget for, hvordan vi prioriterer vores midler. Vi har en langsigtet plan, og den holder vi os til. Egentligt er det vel bare et kompliment til FC Midtjylland. FC Københavns spillerbudget er allerede væsentligt større end vores, og hvis de mener, at der skal et endnu større budget til at slå os, tager jeg det egentligt bare som udtryk for, at vi er svære at hamle op med.«