Sidste fredag og dagene efter var dommer Britt Bendixen ude i et stormvejr på de sociale medier, efter hun kom med en uheldig kommentar til René Holten Poulsen.

I den forgangne uge har seerne krævet Britt Bendixen fyret og sendt hende ud i en regulær shitstorm på blandt andet Facebook. Nu får hun medvind på sin vej af 'Vild med dans'-seerne. De jubler nærmest på hendes vegne.

»Hatten af for Britt, at hun giver Rene den undskyldning. Respekt!!,« skriver en af brugerne på Vild med Dans' egen Facebookside, og flere skriver:

»Sådan Britt, der steg du gevaldigt i graderne«

»Så fik folk deres undskyldning så kan folk vel komme videre med deres liv«

I sidste uge var der helt andre toner fra seerne på sociale medier, der var kede af dommerens hårde kommentar efter dansen. Samtidig gav hun kun to point til René Holten Poulsen og makkeren Jenna Bagge.

Stemningen er igen god mellem René Holten Poulsen og Britt Bendixen (foto: Martin Sylvest/ Scanpix 2017)
Stemningen er igen god mellem René Holten Poulsen og Britt Bendixen (foto: Martin Sylvest/ Scanpix 2017) Foto: Martin Sylvest
Vis mere

»Jeg har hele tiden troet, at du var en højt begavet mand. Men hvis ikke du kan lære at danse bedre på en uge, så er du ikke så begavet, som jeg troede,« lød de hårde ord fra dommeren i programmet

Det fik efterfølgende René Holten Poulsen til at reagere på de hårde ord. Han var både skuffet og ked af hendes kritik i sidste uge.

»Jeg blev rigtig ked af det og synes også, det var en meget underlig kommentar. Det sårede mig dybt,« sagde han til Billed-Bladet.

Som dommer skal man være forsigtig med, hvad man siger, hvis ikke seerne skal kræve dig fyret. Det oplevede Britt Bendixen i sidste uge (foto: Martin Sylvest/ Scanpix 2017)
Som dommer skal man være forsigtig med, hvad man siger, hvis ikke seerne skal kræve dig fyret. Det oplevede Britt Bendixen i sidste uge (foto: Martin Sylvest/ Scanpix 2017) Foto: Martin Sylvest
Vis mere

I denne uge var der meget opmuntrene ord fra 'Vild med dans'-dommeren, der skulle bedømme parrets cha-cha-cha i dagens program.

»René - man skal aldrig skue bagud. Men jeg skældte dig ud i sidste uge. Den måde du 'turnerede' i sidste uge, var meget smukkere, end den måde jeg fik 'turneret' min kommentar. Endnu engang undskyld,« sagde hun efter parrets cha-cha-cha i tv-programmet.

Flere seere var på de sociale medier rystede sidste fredag over den hårde dom af roeren og den professionelle Jenna Bagges dans, og i sidste ende måtte Britt Bendixen undskylde. De hårde ord var nemlig sagt i et frustrerende øjeblik, forklarer hun.

»Jeg er ked af, at jeg faldt over mine egne ord, og det var slet ikke sådan ment, fordi selvfølgelig mener jeg det ikke. Jeg ærgrer mig over, at jeg gav ham sådan en svada, det var ikke min mening,« forklarede Britt Bendixen til Ritzau i denne uge.

Den kommentar er nu fulgt op af rosende ord ovenpå dansen.

»Jeg synes, cha-cha-cha er den allersværeste af de latinamerikanske danse, og I gjorde det rigtig godt. Grundtrinene var i orden, og der var ingen deciderede fejl,« sagde danse-dommeren her til aften.

I aftenens program forventer bookmakerne ellers, at det bliver René Holten Poulsen, der må forlade konkurrencen, og det er på trods af den store konflikt fra sidste uge.

Deltagerne i programmerne i år er Iben Hjejle, Sofie Lassen-Kahlke, Dak Laddaporn Wichangoen, Daniel Svensson, Simon Jul, Julia Sofia Aastrup, Mie Ø. Nielsen og selvfølgelig René Holten Poulsen.