Det er en forpjusket og forslået 'Due', 39, der sidder tilbage på stranden efter sidste ø-råd i Robinson Ekspeditionen. Her blev han sendt i duel på liv og død af sin gamle alliancefælle fra Hold Syd, Tammaro, der er reality-programmets helt store spiller.

Nu er det en kamp mellem mænd og kvinder om, hvem der kommer til at stå i finalen næste mandag, og hvad der er af aftaler er engang for alle sat ud af spil.

- Jeg var virkelig bitter og rasende. Det var et brud på den aftale vi havde om, at Backer, Tammaro og jeg skulle gøre alt, for at stå i finalen alle tre. Og hvis det af en eller anden grund skulle svipse, så skulle man lige give hinanden info og en forklaring. Selv om jeg havde set det komme, da Backer blev stemt ud, så kom det alligevel bag på mig. Jeg er en person, der prøver at holde mit ord, så jeg var lige ved at eksplodere, da vi kom tilbage fra ørådet, og tænkte kun på, at så let skulle de ikke komme af med mig, forklarer Erik Due, der nu føler sig i farezonen.

- Jeg føler mig virkelig presset. Hvis jeg ikke vinder, så er jeg ude af Robinson. Det er der ingen tvivl om. Jeg ved jeg hænger med røven i vandskorpen, hvis jeg ikke får overbevist Jeppe om, at han heller ikke kan stole på pigerne, fortæller Erik Due.

Han er flov over, at han i samtalen med Jeppe kommer til at håne Tammaro for at sværge ved sine børns grav, når der snakkes aftaler.

- Jeg vil gerne stå ved alt, hvad jeg har sagt, på nær det. Der var intet i det, men man kommer til at sige ting, når man er presset, og det har jeg også undskyldt overfor Tammaro, siger Erik Due.

Forstuvet kraveben

Lige inden afrejsen fra Danmark var han så uheldig at få forskubbet sit venstre kraveben løs i en håndboldkamp, så det har været et smertehelvede, hver gang han har skullet svømme i konkurrencerne.

- Ingen af lægerne troede, jeg havde en chance for at komme med til Robinson, men når det nu ikke var brækket, så ville jeg bare med, uanset hvad. Så fra start vidste jeg, at jeg ikke ville være særlig god til svømning, og det var som at få en kniv i skulderen for hvert tag. Jeg ved ikke rigtig, hvor jeg fik kræfterne fra.