Det danske bruttonationalprodukt, BNP, steg med 4,9% i 3. kvartal.

Det viser den såkaldte BNP-indikator, der er et første, foreløbigt bud på BNP-væksten, før den fulde forsyningsbalance med private forbrug, eksport mv. offentliggøres om to uger.

»Det er den suverænt største stigning i statistikkens historie, men det hænger naturligvis sammen med, at coronaudbruddet førte til en helt uhørt tilbagegang i dansk økonomi i 2. kvartal på næsten 7 procent,« siger Troels Kromand Danielsen, cheføkonom i Nykredit.

»At BNP ville stige i 2. kvartal var ventet, og stigningen på 4,9% ligger da også på linje med den økonomiske udvikling i Sverige, som har været meget lig vores. Væksten blegner ganske vist i sammenligning med de vækstrater, vi fx har set i euroområdet i 3. kvartal, men med til den historie hører jo, at man nogle steder trods fremgangen stadig ligger under, der hvor dansk økonomi gjorde i 2. kvartal,« siger han.

Ifølge ham er der lyse tider foran os for både arbejdsgivere og lønmodtagere.

»Herhjemme fortsætter fremgangen på arbejdsmarkedet trods de nye restriktioner, der blev indført i efteråret. Og virksomhederne slår stadig mange stillinger op, trods forværrede smitteudsigter. At det kan ske samtidig med, at smitten holdes i ave herhjemme er godt nyt for dansk økonomi. Jeg tør godt tro på en positiv vækst i BNP i 4. kvartal,« siger Troels Kromand Danielsen.

Ifølge analytiker Bjørn Tangaa Sillemann fra Danske Bank er der stadig et stykke vej op til niveauet inden krisen:

»Det næste stykke kommer ikke lige så let som det første, for effekten af genåbningen får vi ikke igen i fjerde kvartal,« skriver han i en kommentar til Ritzau.

Hos den borgerlige tænketank Cepos vækker væksten glæde, men her mener man stadig, der er plads til forbedring.

»Den positive nyhed er en markant rebound i BNP i tredje kvartal på knap 5 pct. Rebounden viser, at lige så snart der løsnes op for Corona-restriktioner så springer dansk økonomi i vejret. Den mindre gode nyhed er, at der er et stykke op til niveauet til før Corona-niveau, dvs. fjerde kvartal 2019. Den sidste del af velstandstabet kan først lukkes, når de sidste Corona-restriktioner ophæves og det afhænger selvfølgelig af smitteudviklingen og hvornår der kommer en vaccine. F.eks lider restauranterne under at de ikke kan holde åbent efter kl. 22,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos.

»Jeg ser ikke det store behov for finanspolitisk stimuli. Krisen skyldes ikke manglende  hjemlig efterspørgselskraft. Danskerne er generelt velpolstrede. Det der hæmmer det private forbrug er Corona-restriktionerne og det afhjælpes ikke via stimuli. Og eksporten hjælpes heller ikke af stimuli. Hvis politikkerne absolut vil stimulere bør de udbetale de to sidste ferieuger. Det forvrider ikke økonomien som f.eks. boligjobordningen gør,« siger han.