Den 32-årige mand fra Korsør-området, der er sigtet for at have bortført en 13-årige pige ved højlys dag, kan potentielt indkassere en ret stor portion penge, hvis politiet forfølger og får dømt bare nogle af de borgere, der er blevet anmeldt for at have delt 32-åriges identitet. Enten med navn eller andet, der kan identificere ham.Rigspolitiet oplyser til Ritzau, at de mellem den 16. april og den 14. maj. har modtaget i alt 123 anmeldelser om brud på navneforbuddet.I et svar fra Justitsminister Peter Hummelgaard (S) til Folketingets Retsudvalg, fremgår det, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har modtaget over 200 henvendelser omkring navneforbuddet. I skrivende stund er det muligvis endnu flere.Der er alene tale om anmeldelser, og det betyder, at det langtfra er sikkert, at navneforbuddet er blevet overtrådt i alle tilfælde.Men en ting er sikkert, og det er, at det ikke er gratis at overtræde det. En bøde på 25.000 kroner er ikke unormalt i tilfælde af deling af navn på Facebook – og disse penge tilfalder staten. Herefter kan den sigtede søge om erstatning og potentielt få del i beløbet.Jeg er helt med på, at alle mennesker har krav på, at almindelig retsikkerhed overholdes. Og jeg er er helt med på, hvorfor navneforbuddet er en del af danskernes retsikkerhed, modsat f.eks. USA, hvor man blæser anholdtes navn og billede ud i alle hjørner af pressen, inden dom.{embedded type='node/node_image' id='2020277'}Men der er ikke, og skal heller ikke være, navneforbud i alle sager. Der bør være navneforbud, når man har en så tvivlsom sag, at den med vis sandsynlighed kan ende i frifindelse. Det kan denne sag ikke!Den 32-årige mand blev i grundlovsforhøret sigtet for langvarigt at have frihedsberøvet den 13-årige pige, der lige var blevet færdig med sin avisrute. Samtidig blev han sigtet for at have udsat hende for voldtægt og andet seksuelt forhold end voldtægt. Og nu kommer det interessante: Den 32-årige mand erkender delvist sigtelsen.Med andre ord: Han bliver dømt for noget. Og med en dom vil hans navn blive offentligt.Sagen havde været en ganske anden, hvis pigen var fundet i nærheden, måske med mandens bluse eller andre effekter, der kunne ledes tilbage til ham. For måske – bare måske – kunne der findes en forklaring, og manden kunne være uskyldig.Men jeg må gentage: Manden har erklæret sig delvist skyldig, så hvorfor i alverden har man fra domstolens side overhovedet nedlagt navneforbud?Man ser i disse år en række ulogiske navneforbud og ikke mindst sært begrundede lukkede døre. Dommere smider presse og offentlighed ud af retslokalerne for et godt ord, og hvis man er dejligt glad for autoriteter, skal det nok kunne forsvares med det sædvanlige 'JAMEN, DE SKAL HAVE ARBEJDSRO', og 'DET ER IKKE ALT, DER RAGER OFFENTLIGHEDEN'.Men jo – det rager virkelig meget offentligheden, hvad der foregår i retslokalerne. Det er fundamentet for et demokrati, at vi har åbenhed og kan holde øje med stat og styrelser og gennemskue, på hvilke grundlag og under hvilke processer folk bliver dømt i det her land.Og jeg må sige, at det fortsat er et retsligt mysterie, hvorfor en mand, der delvist har erkendt en ugerning og dermed står over for en dom, på lånt tid skal beskyttes af navneforbud.Hvis ikke man vidste bedre, var det ren belejlighed. Og det er simplethen ikke godt nok i det, der skal forestille et demokratisk samfund.{embedded type='node/custom_code_html' id='2020279'}{embedded type='node/custom_code_html' id='2020281'}