Hvis du ikke har travlt med at køre i hestevogn og drikke øl, overvejer du måske, hvad dit fremtidige arbejde skal være. Her har den borgerlig-liberale tænketank Cepos et input til dig baseret på, hvilken lønindkomst man kan forvente ved at tage forskellige uddannelser.
Skal studenterhuen veksles til billedkunst og dramaturgi eller tunge medicinbøger og forsikringstabeller?
Det er nogle af de overvejelser, du måske går rundt med, hvis du er en af dem, der lige nu spekulerer over, hvilken uddannelse du skal i gang med efter sommerferien. Og her har den liberale tænketank Cepos et indspark baseret på kolde kontanter.
For drømmer du om at tjene mange penge, er det en god idé at gå efter forsikringstabellerne frem for malerpenslen.
På baggrund af Danmarks Statistiks personregistre har Cepos beregnet, hvad en gymnasieelev kan forvente at tjene ved at tage forskellige videregående uddannelser. Der er regnet på 611 uddannelser, og her følger en oversigt over dem, hvor man tjener mest. Desuden har tænketanken set på ledigheden ved at tage de forskellige uddannelse.
- Forsikringsvidenskab, cand.act. med en gennemsnitlig årsindkomst på 896.000 kroner. Ledighed 4 procent.
- Læge, cand.med. med en gennemsnitlig årsindkomst på 755.000 kroner. Ledighed 1 procent.
- Lægevidenskab, ph.d.med. med en gennemsnitlig årsindkomst på 739.000 kroner. Ledighed 1 procent.
- Teknologi og økonomi, diploming.prof.bach. med en gennemsnitlig årsindkomst på 734.000 kroner. Ledighed 4 procent.
- Revisorkandidat, cand.merc.aud. med en gennemsnitlig årsindkomst på 689.000 kroner. Ledighed 3 procent.
- Matematik, cand.merc. med en gennemsnitlig årsindkomst på 687.000 kroner. Ledighed 3 procent.
- Jura, ph.d.jr. med en gennemsnitlig årsindkomst på 687.000 kroner. Ledighed 1 procent.
- Pharmaceut, ph.d.pharm. med en gennemsnitlig årsindkomst på 685.000 kroner. Ledighed 1 procent.
- Statsvidenskab, cand.polit. med en gennemsnitlig årsindkomst på 679.000 kroner. Ledighed 3 procent.
- Matematik-økonomi, cand.scient.oecon med en gennemsnitlig årsindkomst på 678.000 kroner. Ledighed 4 procent.
I bunden finder man til gengæld uddannelser indenfor skulptur, design og musik. Her følger de fem uddannelser med den mindste løngevinst:
- Skulptur, videregående uddannelse med en gennemsnitlig årsindkomst på 315.000 kroner. Ledighed 10 procent.
- Design og business, prof.bach. med en gennemsnitlig årsindkomst på 346.000 kroner. Ledighed 11 procent.
- Designer unika design, cand.design. med en gennemsnitlig årsindkomst på 346.000 kroner. Ledighed 10 procent.
- Billedkunst, videregående uddannelse med en gennemsnitlig årsindkomst på347.000 kroner. Ledighed 10 procent.
- Husholdningstekniker med en gennemsnitlig årsindkomst på 358.000 kroner med en ledighed på 4 procent.
Cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen, påpeger, at produktivitetskommissionen i december 2013 udgav en analyse, der viste, at unge i høj grad vælger en uddannelse, der giver lav løn og høj ledighed. Der har været en langt højere vækst i antal dimittender fra humaniora i forhold til eksempelvis naturvidenskab og samfundsvidenskab fra 1991 til 2011.
»Der er en tendens til, at unge vælger en uddannelse med lav løn og høj ledighed, og det er skidt ud fra et samfundsperspektiv, for det giver en lavere velstand i Danmark. Det kan man ændre på to måder. Den ene er den centralistiske, hvor regeringen lukker op eller ned for forskellige uddannelser. Den anden, som jeg anbefaler, er den, hvor de unge fortsat selv vælger, men hvor politikerne giver de unge incitamenter.«
»Incitamenter hvor man fjerner SU’en på kandidaten, så de unge skal tage lån i stedet. Det gør det dyrere at studere, og det kan få de unge til i højere grad at betragte uddannelse som en investering. Pengene fra SU'en skal i stedet bruges på at lette topskatten, så det bliver endnu mere attraktivt at tage de uddannelser, der giver en høj lønindkomst,« siger Mads Lundby Hansen.
De mest søgte uddannelser i 2015 var pædagog, sygeplejerske, medicin, diplomingeniør, socialrådgiver og civilingeniør.
