Det må være slagkraftigt at bo i Voldens Kvarter og tissetrængende at bo på Blærevej.

Bt.dk's brugere er kommet med deres bud på Danmarks sjoveste vejnavn, og der er mange bud. 

Blandt andet er der flere meget lidt kønne navne og veje, der leder tankerne hen på kønsorganer eller intime situationer.

Hvem har f.eks. lyst til at bo på Pikhedevej eller Bolleskovvej? Eller hvad med Sprøjtehusvej, 6270 Sæd?

Bt.dk kårer landets sjoveste vejnavn, og det kan være alt fra Bøssevænget til Hørmestedvej. Kender du et sjovt vejnavn send det til 1929@bt.dk eller klik HER

- Hvor vil man helst have at ens barn går i vuggestue - på Solsikke Allé, Cirkelinevænget eller Syrefabriksvej? Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge. Men min knægt går i vuggestue på sidstnævnte vej. Det klinger mere af ætsende kemikalier og luftforurening end af børnetrivsel og idyllisk villakvarter, skriver Martin Lau Pedersen i en mail til bt.dk

En anden læser mener, at han har fundet landets grimmeste vejnavn.

- I forbindelse med Danmarks værste vejnavn vil jeg gerne nominere Fixvej i Næstved.

Et vejnavn der uvægerligt leder tankerne hen på narkomaner og sprøjter, skriver Kim S.

Bt.dk kårer landets sjoveste vejnavn, og det kan være alt fra Bøssevænget til Hørmestedvej. Kender du et sjovt vejnavn send det til 1929@bt.dk eller klik HER