En familie er flyttet væk fra et hus ved siden af Næstved Asylcenter, fordi asylansøgerne efter sigende skaber utryghed i nabolaget. Andre naboer føler sig stadig trygge. Lejrens leder og flere beboere genkender ikke problemet.
Der er uro blandt områdets nye og gamle beboere på Rolighedsvej i Næstved.
På den ene side af vejen står i omegnen af 40 sandfarvede telte, der fungerer som midlertidige boliger for over 300 asylansøgere. Der bor op mod otte personer i hvert telt, og de fleste er unge, enlige mænd.
På vejens anden side er en række parcelhuse. I nogle af husene hersker en udpræget utilfredshed med teltlejren, som har ligget der siden begyndelsen af 2016. En familiefar, som ikke ønsker sit navn i avisen, fortæller til Berlingske, hvordan utrygheden har bredt sig, siden deres nye naboer flyttede ind.
»De råber og skriger hver aften, så vi får ødelagt vores nattesøvn. Vi har ofte besøg i vores have, hvor der bliver taget i dørhåndtagene og kigget gennem vinduerne. Min søn ringede på et tidspunkt til mig, mens jeg ikke var hjemme, og sagde, at der stod 15-20 asylansøgere i haven,« siger han.
Familiefaren har taget konsekvensen og er sammen med sin familie flyttet midlertidigt væk.
»Jeg er ikke længere tryg ved at være der, og jeg er ikke tryg på mine børns vegne. Jeg er ikke den eneste, der har det på den måde,« siger han.
»De er også mennesker«
Længere oppe ad vejen bor Annelise Lund i et hus med sin hund Mulle. Der har hun boet i 36 år. Hendes carport har hun forvandlet til et evigt loppemarked, hvor hun har hængt skilte op, hvorpå der står, at man ikke må stjæle. Både på dansk, engelsk og arabisk.
»Men det er nu ikke så galt med flygtningene. Det er jo også min egen skyld, hvis nogen snupper et stykke tøj, når jeg alligevel hele tiden har det stående ude,« siger hun.
Annelise Lund oplever ikke, at de unge asylansøgere er værre end de unge danskere, som larmende går forbi hendes hus fredag og lørdag aften. Hun mener, at asylansøgerne »selvfølgelig« skal have lov at bo i lejren længere nede ad vejen.
»De er også mennesker, så vi skal da tænke over, hvordan de har det. Jeg ville meget nødigt selv sidde i en lejr i et helt fremmed land uden nogen rettigheder,« siger hun.
Mens hun fortæller i carportens åbning, stiger Annelise Lunds nabo ud af sin bil foran huset ved siden af hendes.
»Jakob, har du haft problemer med flygtningene?« råber hun til ham.
»Nej,« siger naboen grinende. »Jeg har godt set de debatter, som kører på Facebook. Men jeg er i den fuldstændig modsatte grøft af dem, som vil flytte herfra,« svarer han.
Larm og ramadan
I teltlejren et par hundrede meter nede ad vejen fylder arabisk musik opholdslokalet ved siden af madteltet. Rummet er fyldt op med sofaer, to billardborde og et bordtennisbord.
Her står Nashwan Hamid og ser på en gruppe drenge spille billard. Han er oprindeligt kurder fra Irak og har boet i Danmark i 16 år. Han er frivillig i lejren og hjælper blandt andet til med at oversætte for asylansøgerne, når de skal til lægen. Ifølge ham er det meget få af beboerne i teltlejren, der laver ballade.
»Det kan godt være, at nogle få har generet naboerne, og det må de selvfølgelig ikke. Man langt de fleste kan godt finde ud af at opføre sig ordentligt,« siger han.
Samme oplevelse har Michael Madsen, konstitueret leder af teltlejren.
»Jeg bliver da ked af at høre, at nogen åbenbart er utrygge ved at bo ved siden af asylcenteret. Sådan oplever jeg det ikke til hverdag,« siger han.
Han medgiver dog, at ramadanen har været medvirkende til, at der på det seneste har været larm i lejren om aftenen og natten. Han bakkes op af den 20-årige iraker Anwar Kudor.
»Vi sidder udenfor og ryger vandpibe, men jeg har aldrig hørt om, at folk render rundt i naboernes haver,« siger han.
