Det er strømmet ind med gode bud på landets sjove og mærkværdige vejnavne. Nu kan du være med til at kåre det aller sjoveste.

Det kan både være en vej, der skiller sig ud på grund af navnet alene, fordi det bliver sjovt i sammenhæng med byen, eller det kan være, at husnummeret giver en ekstra betydning.

- Overdrevet 8382 Hinnerup. Selve vejnavnet siger ikke så meget. Men kombineres det med at bo i nummer 6, så bliver det hele meget sjovere. Overdrevet 6, skriver Paw Vonsild Pilgaard f.eks. til bt.dk

Det kan også undre, hvad man laver, når man bor i Snavegyden, eller hvordan Udsigten i Tarm mon er. Og går man ekstra meget på toilettet, når man bor i Skidenstræde eller på Trykkerivej i Tarm?

- Som barn undrede jeg mig meget over Oldemorshovedvej - fordi jeg læste navnet som Oldemors hoved vej... Hvordan så den oldemor ud, siden man opkaldte en vej efter hendes hoved?! skriver Heidi Lund Bjerregaard.

Stem på Danmarks sjoveste vejnavn.