Det lignede en total katastrofe, da bussen fyldt med glade børn og fem pædagoger på vej hjem fra udflytterbørnehaven blev torpederet af en personbil fra modkørende retning, men dagen endte lykkeligt for de 41 børn.

Det store køretøj væltede ned ad en skrænt og tumlede om på siden i et kaos af paniske børneskrig og forvredent metal.

Mere end 20 ambulancer blev sendt til stedet for at komme de ulykkesramte børn til undsætning. Heldigvis skulle det massive beredskab vise sig at være unødvendigt.

SE BILLEDERNE:

Busulykke Isterødvej fastklemt chauffør

LÆS OGSÅ: 

LÆS OGSÅ: 

Da klokken havde passeret otte om aftenen, kunne langt de fleste børn, hånd i hånd med lettede forældre, forlade hospitalet igen. Med sig havde børnene hvide bamser og oppustede gummihandsker, der lignede balloner. Alt det havde ambulancereddere og personalet på Hillerød Hospital sørget for.

Langt de fleste børn fik slet ingen skrammer, og kun få pådrog sig mindre knubs efter ulykken. Tirsdag aften var status, at fem personer fra ulykken - tre børn og to voksne - fortsat var indlagt på Rigshospitalets Traumecenter - en enkelt af disse er blevet behandlet for et brud, og de øvrige er blot til observation.

Klar med kiks og saft

De resterende børnehavebørn slap endnu heldigere fra ulykken og blev kørt i samlet flok til Hillerød Hospital i en bus efterfulgt af en ambulance, som der ikke blev brug for.

Da de chokerede børn var fremme på hospitalet, stod personalet klar med kiks og kage, ligesom krisepsykologer var tilkaldt for at berolige børnene oven på den ubehagelige oplevelse.

Men vigtigst af alt så var forældrene snart på vej mod Hillerød for at blive genforenet med de 37 rystede, men uskadte børn fra Østerfælled Børnehus.

SE OGSÅ:

SE OGSÅ: 

Forinden var de pårørende samlet ved børnehavens adresse på Østerbro, hvor politiet slog ring om de fremmødte, der ikke overraskende så meget foruroligede ud.

Herfra blev forældrene kørt i politibus til Hillerød Sygehus. Vicedirektøren på Hillerød Hospital, Gert Hagelskjær, kunne samtidig overbringe den gode nyhed til medierne:

Hentet af farfar

- Vi har modtaget seks børn og to voksne til undersøgelse, som har pådraget sig nogle småknubs, men som alle har det o.k. nu. Derudover har vi modtaget 31 uskadte børn. De er blevet undersøgt og har fået saft og kiks og opholder sig nu på hospitalets børneafdeling. Når forældrene kommer, får de pizza og sodavand sammen, sagde Gert Hagelskjær.

Inden bussen med forældre ankom til sygehuset var flere pårørende valfartet til akutmodtagelsen. Heriblandt en farfar til fire-årige Manfred.

- Manfred har det godt. Min søn har bedt mig om at komme herud og hente ham. Jeg bor i området, sagde Manfreds farfar, der ikke ønsker at få sit navn i avisen.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ: