Lyt til artiklen

Millioner på bankkonti i Polen, 18 lejligheder i Bulgarien og danskernes forsvundne udbytteskat. Dansk politi har beslaglagt masser af værdier i samarbejde med kolleger i andre EU-lande. Men nu skal samarbejdet ændres, og det kan true Danmarks deltagelse.

Det var en hemmelig aktion en tirsdag for lidt mere end to år siden. Dansk politi havde koordineret med britiske kolleger, der ransagede en stribe adresser for at finde beviser. Penge, stjålet fra danske skatteydere.

I alt blev 1,7 milliarder kroner fra en omfattende skandale om formodet svindel i Skat, sagen om udbytteskat, beslaglagt i aktionen. Men nu kan Danmarks forbehold i EU komme til at spænde ben for politiets pengejagt.

10-15 gange hvert år gør Bagmandspolitiet, der er specialiseret i særlig økonomisk og international kriminalitet, brug af nogle fælles EU-regler, der gør det muligt at konfiskere og indefryse penge i andre EU-lande. Penge, som kriminelle har ført ud af Danmark.

Konkret har det ført til beslaglæggelse af store dele af de 2,7 milliarder kroner fra skandalen om svindel med udbytteskat, understreger Bagmandspolitiet selv.

Men i en ny analyse vurderer Tænketanken Europa, at det kan blive langt sværere for dansk politi i fremtiden.

EU er ved at opdatere sine regler på området og har fremlagt et forslag, der skal gøre samarbejdet hurtigere og mere effektivt. Men fordi Danmark har et forbehold på retsområdet, kan vi, som det ser ud nu, ikke være en del af det samarbejde.

Samtidig vil de nuværende regler miste deres praktiske betydning, vurderer tænketanken.

Konsekvenserne vil være meget konkrete for Danmark, siger forskningschef Catharina Sørensen.

»Det kan betyde, at vi får sværere ved at hente svindlede penge hjem, at vi får sværere ved at gøre livet surt for kriminelle. Det er endnu et eksempel på de utilsigtede konsekvenser af retsforbeholdet,« siger hun.

Hun bakkes op af jura- og statskundskabsprofessor på Københavns Universitet og EU-ekspert Marlene Wind.

»Vores mulighed for at efterforske kriminelle handlinger, som dem vi så i udbytteskattesagen, vil blive så meget dårligere. Vi vil muligvis kunne bruge nogle ældgamle aftaler, men det vil være ekstremt meget mindre effektivt. De danske sager vil komme nederst i bunken i udlandet,« siger hun.

18 lejligheder i Bulgarien og en slæbebåd

Bagmandspolitiet har de seneste år stadig oftere brugt de nuværende regler, to såkaldte rammeafgørelser, til at beslaglægge midler i udlandet.

Med inspiration fra Irland ansatte Bagmandspolitiet blandt andet i 2007 en sporingsgruppe, der skulle jage danske penge i udlandet. Værdien af det beslaglagte er steget år for år.

Det er bl.a. de regler, Bagmandspolitiet har brugt, når man har beslaglagt 2,7 milliarder kroner af de 12,3 milliarder kroner, der forsvandt ud af Danmark i forbindelse med skandalen om svindel med udbytteskat. Dertil kommer bl.a. millioner på bankkonti Polen, 18 lejligheder i Bulgarien og en slæbebåd.

Hvis Danmark ikke kan blive omfattet af en del af de nye regler på grund af forbeholdet, vil den nye forordning erstatte de to eksisterende regler. De vil i givet fald miste deres praktiske betydning, vurderer selv Bagmandspolitiet i et høringssvar fra maj sidste år.

Også Justitsministeriet vurderer i et notat fra december, at man forventer, at de nye regler kan have en meget direkte effekt, hvis forslaget gennemføres.

Det vil »medføre en svækkelse af Danmarks samarbejde med de øvrige medlemsstater på området for anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation«, skriver ministeriet.

Derfor vil Socialdemokratiet nu lægge pres på regeringen for at sikre, at Danmark kan få en form for særaftale.

»Når den danske stat bliver bedraget, skal vi efter dem, der har gjort det og have pengene retur. Det vil være katastrofalt, hvis man af juridiske årsager ikke kan komme til det,« siger EU-ordfører Peter Hummelgaard (S).

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ønsker ikke at kommentere sagen forud for forhandlingerne om forslaget her i foråret, men et notat fra december henviser til, at ministeriet vil have fokus på at »opretholde et effektivt samarbejde på området med de øvrige medlemsstater«.

Det er før lykkedes for Danmark at få en særaftale i en lignende sag på retsområdet, nemlig i sagen om det fælleseuropæiske politisamarbejde, Europol.