Da Pia Jeppesen Hansens 14-årige datter blev tilsvinet på Facebook, håbede hun på en konstruktiv snak med moren til drengen bag chikanen. Hun blev dog slemt skúffet.
I sidste uge fik 14-årige Katja den hårde tone at føle i den skjulte og omdiskuterede Facebook-gruppe »Offensimentum«.
Hun var blevet kontaktet af en veninde, som havde set, at et billede af Katja var blevet postet og kommenteret i gruppen, fortæller Katjas mor, Pia Jeppesen Hansen.
»Billedet har min datter selv delt på et andet socialt medie, og det forestiller hende stå i split op ad en lygtepæl. Hun er fuldt påklædt, og billedet er efter min mening meget uskyldigt. Alligevel havde en fremmed dreng lavet overskriften »overvej mulighederne« og delt billedet uden at spørge min datter om lov,« siger hun.
De mange kommentarer til billedet af Katja var grove og seksuelle. »Alder er kun et tal, og hvis de er bevidstløse under processen kan de ikke råbe efter hjælp« og »jo tættere på nul, dets strammere hul« lød det blandt andet fra teenagedrengene i kommentarsporet.
»Det var meget ubehageligt for min datter, som ikke havde bedt om den form for opmærksomhed. Hun var rystet og spurgte mig om, hvorfor fremmede mennesker kunne finde på at være så grove. Jeg fortalte hende, at der åbenbart er nogen, der føler, at de har råderet over alt, hvad der ligger på nettet,« siger Pia Jeppesen Hansen og fortsætter:
»Det er svært at give sin teenager gode råd til, hvordan man undgår at blive offer for chikane på de sociale medier, for det virker som om, at det er fuldstændig tilfældigt, hvem det går ud over.«
Gennem Facebook kontaktede Pia moren til den dreng, der havde delt billedet i »Offensimentum«. I en privat besked fortalte hun om opslaget og spurgte, om moren syntes, at sønnens opførsel var i orden. Pia gjorde også den anden mor opmærksom på, at Katja i første omgang havde anmeldt opslaget og gruppen til Facebook, men at familien også overvejede at gå til politiet.
Den anden mors tilbagemelding chokerede Pia, som måtte læse beskeden igennem flere gange, inden hun svarede, at de tilsyneladende ikke delte den samme opfattelse af hændelsen. Drengens mor skrev:
»Hvad mon din datters hensigt var med det billede? En 14-årig pige, som står sådan, er et udtryk på mangel på opmærksomhed, hvilket jeg mener, hun fik. Var det ikke hensigten med det, eller tager jeg fejl? Vil du melde min dreng til politiet? Hmm... Måske din datter mangler opmærksomhed, kærlighed eller opdragelse fra dig. Jeg ville skamme mig, hvis det var min datter,« skrev hun og fortsatte:
»Hvorfor lægger din datter sådan et billede ud, når hun er 14 år gammel? Der er altså noget galt.«
Den anden mors reaktion forstærkede Pias følelse af magtesløshed. Det var ikke muligt at have en konstruktiv dialog, og Facebook reagerede ikke, så situationen virkede håbløs.
»Jeg er fløjtende ligeglad med, hvor billedet er taget fra, og hvad det forestiller. Der er ingen, der har ret til at tage andres billeder, dele og kommentere dem på den måde. Jeg følte, at drengens mor udskammede og seksualiserede min datter, og det minder mig om, når folk påstår, at kvinder, som går i lårkort, selv er skyld i seksuelle overgreb og chikane,« siger Pia Jeppesen Hansen.
Berlingske har kontaktet drengens mor, men hun har ikke ønsket at medvirke.
Lykke Møller Kristensen har de seneste tre år beskæftiget sig med børn på de sociale medier og i den forbindelse interviewet flere end 200 teenagere om deres onlineadfærd.
Hun beskriver medlemmerne af de pågældende Facebook-grupper, som børn der tilhører samtlige socialgrupper fra top til bund, at størstedelen er mellem 15 og 17 år, og at teenagerne kommer fra alle dele af Danmark.
»Men det er typisk de ressourcestærke børn, som er rigtig hårde i sproget. En del kommer fra områder nord for København, men der er også eksempler fra Odense og syd for Aarhus-området. De børn springer i øjnene, fordi de er så stærke i deres retorik, når det kommer til at chikanere,« siger Lykke Møller Kristensen.
Hun oplever, at det er onlinefællesskabet, som virker ekstremt tillokkende på teenagerne.
»Det handler om at være noget ved musikken og være med, hvor det sker. Mange bliver forført af den her cool-stemning, som de synes eksisterer i trådene og af at få likes. Nye medlemmer får likes fra eksisterende medlemmer, hvis de skriver noget rigtig ondskabsfuldt, og det tænder simpelthen en masse af de her teenagere. Også den søde nabodreng, min egen søn og andre børn,« siger Lykke Møller Kristensen.
Så de her børn er ikke nødvendigvis ondskabsfulde i den fysiske verden?
»Nej, slet, slet ikke. De bliver fristet til at gøre ting, som de aldrig ville gøre i den virkelig verden. Aldrig. Børnene fortæller selv, at det er, fordi de sidder foran en computer og simpelthen ikke ser mennesket i den anden ende, og derfor lader sig forføre og kommer galt af sted. Når jeg taler med et barn, som har skrevet, at en tilfældig skal springe ud foran et tog, så kan vedkommende først efterfølgende se, at det er fuldstændig over stregen,« siger Lykke Møller Kristensen.
Ifølge hende er det helt store problem, at forældre ikke involverer sig i og følger op på deres børns onlineliv, men i stedet stoler blindt på, at egen teenager ikke befinder sig i Facebook-grupperne og tager del i chikanen.
»Jeg oplever mange forældre, som er i benægtelse, men i princippet kunne de med to klik finde frem til, at Peter har gjort, hvad Peter benægter at gøre. For ligesom sine kammerater synes Peter også, at det er megafedt at få likes,« siger Lykke Møller Kristensen.
Hun mener i stedet, at forældre en tilfældig eftermiddag skal bede deres teenager om at logge på Facebook, sætte sig ned sammen med barnet og scrolle indholdet igennem i fællesskab. På den måde tager den voksne de sociale medier ud af nettet og ind i hverdagen på lige fod med skoledagen og fodboldtræningen, for børn og unge skal ikke have et onlineliv i fred for voksne.
»Der er immervæk 40.000 Offensimentum-medlemmer og 10.000 nøgenbilleder i omløb, så vi skal som forældre erkende, at vores barn selvfølgelig også deltager i og er vidner til den her opførsel, før vi kan tage hånd om problemet,« siger Lykke Møller Kristensen.
Netop forældres tendens til at være i benægtelse, når det gælder deres egne børns dårlige opførsel, er blogger og retorikstuderende Nikita Klæstrup meget bevidst om. I sidste uge blev hun gjort opmærksom på, at teenagedrenge efterspurgte private nøgenbilleder af hende i gruppen
»Offensimentum«. Hun besluttede sig for at henvende sig til drengenes mødre, men inden da konsulterede hun sin egen mor for at blive klogere på, hvordan man retter en kritik mod et andet menneskes barn på en konstruktiv måde.
»Jeg fortalte dem om »Offensimentum«, og om hvad deres sønner havde gjort. Jeg bad dem også om at tage en snak med dem om det. De to mødre, som svarede konstruktivt tilbage, tog min henvendelse meget alvorligt. Den ene dreng var blevet utrolig flov og havde efterfølgende meldt sig ud af gruppen,« siger Nikita Klæstrup.
Det var bevidst, at Nikita kontaktede mødrene og ikke fædrene. Hun mener, at der er en anden signalværdi i, når en kvinde, som drengene respekterer, siger »tænk hvis det var mig«.
»Jeg tror dels, at drengene i gruppen bliver fanget af stemningen på nettet, men det virker heller ikke som om, at de respekterer kvinder særlig meget. Derfor tror jeg ikke, at det havde haft den samme virkning, hvis jeg kontaktede drengene direkte, de er jo åbenlyst ligeglade med vores følelser. Men når en kvinde, som de respekterer og elsker, tager en snak med dem om, hvordan man behandler kvinder, kan det have større effekt.«
