Weekendens lumre og trykkende vejr lægger op til en weekend ved havet, forlyder det. Det fortæller Mikael Jarnvig fra TV 2 Vejret.

Lørdag og søndag tegner til at blive solrig, varm - og trykkende. 

- Det bliver varmt. Toneangivende bliver intervallet mellem 23 og 28 grader. Selvom det ikke helt bliver thailandske forhold, så vil selv 25 grader føles varmt på grund af den høje luftfugtighed, fortæller meteorologen til bt.dk.  

- Det bliver helt klart trykkede varmt. For mange vil det være en nydelse at tage på stranden, for andre vil det være en nødvendig redningsaktion, fortæller Mikael Jarnvig til bt.dk.

- Ved kysterne vil det nemlig føles svagere. Især ved de vest- og sydvendte kyster. 

Først på lørdagen får nordjyderne regn natten til lørdag og lørdag morgen, hvilket vil blive ledsaget af skyer. Når det er forbi op ad formiddagen vil der blive pustet varm luft fra sydvestenvinden ind over landet.  

Michael Jarnvig er tilbageholdende med at love 30 grader, men hvis det lykkedes, så bliver det efter al sandsynlighed i Midt- eller Vestjylland
 
Nætterne bliver ligeledes varme med temperaturer helt ned til 17 grader. Bornholm og Lolland-Falster får tropenat efter al sandsynlighed, hvilket betyder, at temperaturen en hel dag samt nat ikke kommer under 20 grader.