I dag fredag bisættes en af landets største skuespillere Jens Okking, der døde søndag d. 21. januar omgivet af sin familie. 78 år gammel.

Okking bisættes fra Marmorkirken midt i København klokken 13. En kirke som Okking og sønnerne Niels og Mads i flere år var nabo til, og som familien har et helt særligt forhold til.
Det var her lillebroderen Mads og hans far gik i kirke cirka hver anden søndag, og her Mads blev konfirmeret som 18-årig, fordi Jens Okking mente, at man først dér, kunne tage stiilling til sin tro.

Det var i Marmorkirken, at den ene af Okkings fire døtre, Ivalo, blev viet af sognepræst Mikkel Wold, der blev en ven af familien.

Fredag er det også Wold, der efter Jens Okkings specifikke ønske står for den store skuespillers bisættelse i Fredriks Kirken, som er Marmorkirkens formelle navn.

Jens Okking bisættes I Marmorkirken fredag d. 26. Januar 2018
Jens Okking bisættes I Marmorkirken fredag d. 26. Januar 2018 Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Stort fremmøde

En af de mange fremmødte ved bisættelsen er instruktør Anders Refn, der blandt andet instruerede Jens Okking i hans store gennembrud, filmen 'Strømer' i 1986 og tv-serien 'En gang strømer' i 1987.

»Det er min gamle helt og min gamle stjerne, jeg siger farvel til i dag. Jeg skaffede ham en række roller meget tidligt hos andre instruktører, og da jeg skulle lave 'Strømer' vidste jeg, det skulle være Jens Okking, og det blev hans store gennembrud. Han bankede igennem, som Danmark Gene Hackman,« siger Anders Refn til BT.

Også filminstruktør Lars von Trier, der instruerede Jens Okking i 'Riget', er mødt op til skuespillerens bisættelse.

»Jens var en god mand,« lyder det fra instruktøren, der ankom med sin assistent Stine Vesterskov.

Lars von Trier med sin assistent Stine Vesterskov.
Lars von Trier med sin assistent Stine Vesterskov. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Thorkild Thyrring, der var stuntmand for Jens Okking i 'Strømer' tv-serien, fortæller, at han huske Okking som både festlig og begavet.

»Vi snakkede godt om både biler og kvinder. Han interesserede sig meget for begge ting. Han var skøn, festlig og en lynende begavet skuepiller,« siger Thorkild Thyrring forud for Okkings bisættelse.

Skuespillerinden Ann Eleonora Jørgensen var meget bevæget foran Marmorkirken, da hun fortalte om sit forhold til Jens Okking.

»Det er en mægtig kæmpe, der har forladt os. Han var et stort, temperamentsfuldt menneske, en stor skuespiller med et utroligt lune. Hans måde at spille på var en stor inspiration for mig,« siger Ann skuespillerinden til BT.

Hun spillede sammen med Jens Okking i filmen 'At klappe med een hånd' fra 2001, og hun husker, hvordan hun dengang var intimideret af den store skuespiller.

»Jeg var ret nervøs, for jeg havde hørt, at han skulle være strid og brovtende, men det var han slet ikke. Han var varm og kærlig,« husker hun tilbage.

Skuespillerinde Ann Eleonora Jørgensen.
Skuespillerinde Ann Eleonora Jørgensen. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Skuespiller Finn Nielsen ankommer til bisættelsen.
Skuespiller Finn Nielsen ankommer til bisættelsen. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Instruktør Peter Langdal.
Instruktør Peter Langdal. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

En af de største

Okking regnes for én af landets største skuespillere i hans egen generation, og er samtidig stærkt beundret af den yngre skuespil-generation for at være en af de første, der brød med den mere teatralske stil, der prægede teater, film og tv tidligere. Således er han et af Nikolai Lie Kaas' store forbilleder.

Okking brød igennem med krimien 'Nitten røde roser' i 1975 og blev stjerne i de følgende år med 'Strømer', 'Skytten' og 'Mig og Charly'.
'Strømer' fik i 1987 en opfølger som den første action-tv-serie på dansk tv, hvor Okking vendte tilbage i storform, sammen med en række nye talenter, blandt andet Jens Arentzen og Jens Jørn Spottag.

Men Jens Okking var ikke kun skuespiller, faktisk betragtede han sig selv lige så meget som landmand, og han drev professionelt landbrug i nogle år.

Karriere i politik

Okking var også stærkt samfundsengageret, og som socialdemokratisk EU-modstander stillede han op for Junibevægelsen og blev valgt ind i EU-parlamentet.
Selvom han også var populær som kritisk EU-medlem, gav den politiske virkelighed Jens Okking et gevaldigt knæk i hans tro på, at han kunne gøre en forskel.

»Det dér Bruxelles-halløj klarede jeg ikke særlig godt. Det var helt forkert, og så gik jeg selv. Politik var ved at tage livet af mig,« sagde Okking i et interview med Ekstra Bladet i 2005.

De sidste år tilbragte han i familiekollektivet med sønnerne Niels og Mads, og for fire år siden kom han efter eget ønske på plejehjem i Næstved, så tæt ved familiens landejendom som muligt.

Okking blev 78 år og efterlader fire døtre, to sønner og en masse børnebørn.

Jens Okking bisættes I Marmorkirken fredag d. 26. Januar 2018. (Foto: Martin Sylvest/Scanpix 2018)
Jens Okking bisættes I Marmorkirken fredag d. 26. Januar 2018. (Foto: Martin Sylvest/Scanpix 2018) Foto: Martin Sylvest
Vis mere