Andelen af kvinder med indvandrerbaggrund overhaler andel af etnisk danske kvinder på videregående uddannelser. Kvindelige efterkommere af indvandrere skriver i øjeblikket danmarkshistorie.

For første gang nogensinde er andelen af kvindelige anden-og tredjegenerations indvandrere på en videregående uddannelse nemlig højere end andelen af etnisk danske kvinder.

Det viser helt nye tal fra Integrationsministeriet, som Berlingske Tidende i dag kan offentliggøre.

I skoleåret 2009-2010 var 38 procent af de kvindelige efterkommere mellem 20 og 24 år i gang med en uddannelse mod 37 procent af de etnisk danske kvinder på samme alder.

Det er en stigning på 15 procentpoint siden 2000-2001 mod otte procentpoint for de etnisk danske kvinder.