Danmark er i dag indhyllet i et varmetæppe - og der er både brug for vand og is i rigelige mængder.

Temperaturen har således sneget sig et godt stykke op omkring de 30 grader - og flere steder faktisk over 30 grader.

Men det er ikke alle steder i landet, at danskerne og dyrene sveder. Skagen har dagen igennem være generet af et skydække, og det har haft ret så store 'konsekvenser' for temperaturen:

- I Nordjylland og især Skagen har der været en del skyer og faktisk også småregn. Og temperaturen ligger 'kun' på omkring 20 grader i Skagen lige nu, siger Peter Tanev fra TV2s Vejrcenter til bt.dk.

20 grader er ikke meget, hvis vi sammenligner med sommertemperaturerne i resten af landet.

Godt 100 km fra 'kolde' Skagen - i Aalborg - viser måleren 27 grader, og tager vi helt til Sønderjylland, finder vi det varmeste sted i Danmark i dag. Indtil videre er der i Store Jyndevad tæt på grænsen målt 32,6 grader - og det er også årets varmeste dag, fortæller Peter Tanev fra TV2s Vejrcenter.

Årsagen til de store forskellige skyldes det 'varmetæppe', der lige nu ligger over det meste af landet:

- Når det når helt over Skagen, og skyerne begynder at titte frem, vil temperaturen formentlig stige ret så hurtigt, siger Peter Tanev, som kommer med et eksempel fra fredagens vejr:

- I Nordvestjylland målte vi kl. 12.00 en temperatur på 21 grader. Nu (kl. 15.30, red.) er den steget til 30 grader.