Hvorfor købe nytårskrudt uden bryster at tænde på? Sådan synes en fynsk krudtsælgers salgsslogan at lyde.

For når man køber nytårskrudt for minimum 500 kroner hos Krudttossen i Frankfri mellem Odense og Assens på Fyn, er der en øl serveret af topløse piger med i købet.

De 500 kroner giver nemlig adgang til Krudttossens VIP-lounge, hvor der er gratis øl, vand og topløs servering.

LÆS OGSÅ: 

- Det giver kunder, det her. Jeg giver en gratis fadøl og topløs servering, og det får jeg stamkunder på. De kommer igen og igen, kan du tro, siger Claus Oldenbjerg, indehaver af Krudttossen.

Onsdag aften var det ikke bare topløs servering hos Claus Oldenbjerg, der var stripshow med 'Holly'.

Når nytåret ikke lige nærmer sig driver Claus Oldenbjerg et gartneri, og det er i et stort drivhus, at der er nytårskrudt-fest i dagene op til årsskiftet.

LÆS OGSÅ: 

- Det her kan betale sig, fordi dem, der kommer, tager deres naboer og venner med, så de penge, jeg bruger på øl og strip kommer hjem igen, siger krudttossen.

Mens fyrværkeribranchen har haft det hårdt de seneste par år, er Krudttossens omsætningen ifølge Claus Oldenbjerg steget med otte procent om året.

Så det ser ud til, at salgstricket virker.