Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) fastholder, at en omfattende landbrugspakke vil gavne miljøet. Men flere af de forskere, som har leveret de oprindelige beregninger til regeringen, siger, at regeringen har fordrejet deres tal. Reelt vil landbrugspakken ødelægge naturen langt mere, end regeringen foregiver, fastslår forskerne. Folketinget er blevet vildledt, lyder kritikken.
Regeringen og blå blok på Christiansborg er i fuld gang med at gennemføre en ny fødevare- og landbrugspakke, som tillader landmænd at lukke mere kvælstof ud i naturen. Men lovgivningsprocessen foregår på et urigtigt og misvisende grundlag, advarer en række forskere, hvoraf flere selv har leveret notater og tal til regeringens endelige beregning.
Forskerne mener, at regeringen og dens embedsmænd har anvendt de oprindelige udregninger på en uforsvarlig og misvisende måde, så det kommer til at fremstå, som om landbrugspakken vil gavne naturen mere, end det er tilfældet. Reelt kan den øgede mængde kvælstof få negative konsekvenser for fjorde og havet, især i de nærmeste år, argumenterer de.
Regeringen med miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i front har gentagne under lovgivningsprocessen oplyst til Folketinget, at landbrugspakken kommer til at gavne naturen. Det har Eva Kjer Hansen både oplyst i skriftlige svar til Socialdemokraterne og Enhedslisten og fortalt på samråd i Folketinget. Hun har også udleveret en tabel, som viser, at mængden af kvælstof i havmiljøet forbedres i alle år fra 2016 til 2021. Det er ganske enkelt ikke sandt, fastslår forskerne. Denne tabel har ministeren også henvist til på samråd i Folketinget om landbrugspakken.
Men for at få regnskabet til at give en positiv effekt for miljøet allerede fra i år har embedsmænd på Slotsholmen indregnet en række udefrakommende faktorer, som ikke har noget med landbrugspakken at gøre. Og for året 2016 består denne ydre, positive effekt i regnskabet i virkeligheden også af effekterne fra årene 2013, 2014, 2015, viser en gennemgang af regeringens regnestykke, som Berlingske har foretaget. Den metode udløser kritik:
»I en forskningsmæssig sammenhæng ville vi blive slået ihjel,« siger Jørgen E. Olesen, professor ved Aarhus Universitet og sektionsleder for Klima og Vand ved Institut for Agroøkologi.
Jørgen E. Olesen står bag centrale beregninger af regeringens landbrugspakke, som Aarhus Universitet har overbragt til embedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet. Han har tidligere siddet i Klimakommissionen og Natur- og Landbrugskommissionen og var en af hovedforfatterne bag den FN-rapport, som modtog en delt Nobels Fredspris i 2007.
»Når man beregner konsekvensen af en pakke for 2016-2021, vil det jo være naturligt at tage udgangspunkt i 2016 og sætte effekten til nul. Så vil regnskabet gå i minus de første år. Det, man har gjort, virker vildledende. Metoden forskønner det endelige resultat,« siger Jørgen E. Olesen.
Målet med landbrugspakken er at give landmænd betydeligt bedre vilkår, bl.a. ved at ophæve de såkaldte randzoner, hvor landmændene hidtil ikke måtte gøde og sprøjte. På sigt vil man desuden indføre lokale og individuelle miljøkrav for hvert landbrug.
»Regnskabet går ikke i plus. Det skyldes kun, at man har lagt en masse effekter ind, som ikke har noget med den politiske pakke at gøre. Oven i det har man skruet de ydre effekter op ved at regne fra tidligere år. Det har offentligheden krav på at vide. Måske er pakken på sigt en god løsning. Men jeg ville ønske, at man havde været ærlig og sagt, at det koster på miljøet de første år,« siger Jørgen E. Olesen.
Brian H. Jacobsen, seniorforsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, har også leveret centrale beregninger af landbrugspakkens konsekvenser til regeringens embedsmænd. Han er også kritisk over for, at regeringen har lagt effekten fra tidligere år under år 2016:
»Det afspejler ikke den faktiske miljøbelastning. Den metode puster miljøeffekten op.«
Brian H. Jacobsen understreger, at når man skal bedømme landbrugspakken, er man nødt til at se på de konsekvenser, pakken afføder særskilt.
»Og den politiske pakke i sig selv belaster miljøet,« siger seniorforskeren.
Stiig Markager, professor ved Aarhus Universitet og havbiolog, henviser til, at Aarhus Universitet har leveret beregninger over, hvilken effekt nogle miljøvenlige tiltag i den politiske pakke har i 2021, men at regeringen i stedet har antaget, at de effekter allerede vil slå igennem i 2016. Stiig Markager er også stærkt kritisk over for, at regeringen har anført flere års effekter under ét årstal.
»Det er misinformation og kreativ bogføring, når man indregner en effekt helt tilbage fra 2013 og skriver, at det er en lempelse i 2016. Det har ikke noget med virkeligheden at gøre,« siger Stiig Markager.
Samlet set vurderer professoren, at den politiske pakke vil betyde, at miljøtilstanden i havet »vil blive betydeligt forværret.«
Professor og ferskvandsbiolog Kaj Sand-Jensen fra Københavns Universitet kalder også regeringens regnskab for »misinformation« og vurderer, at pakken vil øge forureningen i havet.
Den politiske pakke blev indgået 22. december 2015 og er behandlet flere gange i Folketinget. De såkaldte randzoner er allerede afskaffet.
I et skriftligt svar til Socialdemokraterne oplyste miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) 25. januar i år:
»Beregningerne, der ligger til grund for pakken, viser, at den samlede kvælstoftilførsel til vandmiljøet vil falde som følge af de initiativer, der nu bliver igangsat.«
Både Finansministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet har spillet centrale roller for regeringens regnestykke. Bliver landbrugspakken vurderet som miljøskadelig, risikerer Danmark at blive gransket af EU-Kommissionen. Den politiske pakke er blevet til i et snævert flertal med stemmer fra regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de Konservative.
Rasmus Jarlov (K) oplyser, at det har været en forudsætning for de Konservative, at de miljøregnskaber, der er blevet forelagt under forhandlingerne, er korrekte. Herunder, at kvælstofudledningen til havet ikke øges.
»Er vi blevet fremlagt noget, som er vildledende, bliver jeg tosset. Så vil vi selvfølgelig reagere,« siger han.
Miljøordfører Maria Reumert Gjerding (EL) kalder forskernes udtalelser for chokerende. Hun mener, at Folketinget er blevet vildledt:
»De tal er blevet præsenteret for os, som om de var gennemregnet af forskerne.«
Socialdemokraternes miljøordfører, Simon Kollerup, kalder sagen »meget alvorlig.« Miljøordfører og tidligere miljøminister Ida Auken (R) siger, at ministeren »i meget høj grad« har givet indtryk af, at pakken vil gavne miljøet fra dag ét.
»Nu har vi forskernes ord for, at regnskabet ikke holder. Det vil sige, at der er blevet svaret usandt til Folketinget, og at offentligheden er blevet ført bag lyset,« siger Ida Auken.
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) bekræfter skriftligt, at regeringen har inkluderet effekter for årene 2013, 2014 og 2015 under posten for 2016 - det, forskerne bl.a. kritiserer.
Hun fastholder, at hun har givet korrekte oplysninger til Folketinget og henviser til, at hun har leveret et samlet regnestykke til Folketinget og offentliggjort detaljerede rapporter. Hun fastholder, at aftalen vil betyde et plus for miljøet, men tilføjer:
»Vi skal selvfølgelig huske på, at det, vi taler om her, er en vurdering af den fremtidige effekt af pakken. Det er i sagens natur forbundet med en vis usikkerhed. Det er et vilkår, når man beskæftiger sig med statistik og fremskrivninger.«
