Denne gang er det den amerikanske tøjkæde Abercrombie & Fitch, der behandler deres ansatte skidt. De kan hverken regne med en fast løn eller et fast antal vagter.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Agnes Cupcakes, Joe & The Juice og nu også Abercrombie & Fitch beskyldes for kritisable forhold for deres ansatte. Det skriver Politiken.

Den populære, amerikanske tøjkæde, der blandt andet ligger i København, er kendt for køerne, der dannes foran indgangen, høj musik, en tung duft af parfume og blottede overkroppe.

Men hvis man vil tage sig et af de prestigefyldte jobs hos kæden, der også er kendt for sine modelsmukke ansatte, skal man være klar til at gå på kompromis med økonomisk stabilitet og planlægning.


LÆS OGSÅ:


Cecilia Andersen er ansat hos Abercrombie & Fitch, men siden februar 2011 har hun ikke fået nogen vagter. Det fortæller hun i et interview med Politiken.

Hun meddelte arbejdspladsen, at hun var påbegyndt et studie og derfor kun kunne arbejde eftermiddag og weekender.

- Siden da fik jeg slet ingen vagter og hørte intet fra dem, siger hun til avisen.Og inden da havde hun haft svært ved at planlægge sin fritid.

- Man sad nogle gange standby hele dagen og ventede på, om man skulle på arbejde, fortæller hun.Vagtplanerne bliver uddelt til de ansatte hver torsdag, og her kan de ansatte foruden den korte varsel også risikere at få en standby-vagt. Det betyder, at de skal ringe ind to timer før vagtens begyndelse og høre, om der er brug for dem. Hvis ikke, skal de ikke komme. Og så får de ikke løn.

Det bekræfter flere ansatte, der ønsker at være anonyme, overfor Politiken.

Desuden har ingen af de ansatte krav på et bestemt antal timer ifølge deres kontrakt, skriver avisen, og det kritiseres af HK's souschef for den juridiske afdeling, Jeanette Hahnemann.

- Der står i loven, at man skal vide, hvilke betingelser man er ansat på. Det er ikke nok, at det kommer hver uge. Man skal helt sikkert vide, hvad man kan forvente af indtjening og antal timer man skal arbejde. Hvordan skulle man ellers kunne planlægge sit øvrige liv? siger hun til Politiken.

Men ingen af de ansatte har turde komme med indsigelser. Kædens chefer benytter sig nemlig af et system, hvor de registrere deres tilfredshed med de ansatte - eller mangel på samme. Og det kan altså have indflydelse på fordelingen af vagter.