En ph.d.-afhandling afslører, at nogle arabiske drenge bruger deres modersmål til seksuel og racistisk chikane af andre elever og deres lærere. Piger, somaliere og danske lærere er særligt udsatte.
»Gider du godt lige at sætte dig derhen – nu?«
Den midaldrende mandlige skolelærer er blevet træt af den arabiske drengs mange afbrydelser af gruppearbejdet og vil flytte ham væk fra de tre andre arabiske drenge i gruppen. Men drengen er ikke til sinds at parere ordre, og en diskussion mellem drengen og læreren følger. Til sidst giver drengen dog op og begynder at pakke sine ting sammen for at skifte plads.
»Airy f’immak,« siger drengen. Det er arabisk og betyder »min pik i din mor«.
»Så kommer jeg hen og hjælper dig,« siger læreren. Han er dansk og har derfor ikke opfattet drengens fornærmelse.
»Kol khara,« fortsætter drengen. Det betyder »æd lort«.
Drengen forlader derefter bordet.
Jalal El Derbas fik et chok, da han gennemgik sine videooptagelser af gruppearbejde med 12-13 årige elever i sjetteklasser på to forskellige folkeskoler med en overvægt af elever med minoritetsbaggrund. Han underviser til daglig i arabisk og interkulturel kommunikation på Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet og har brugt videooptagelserne til sin ph.d. afhandling, der afdækker mulige årsager til, at tosprogede elever – især drenge – bliver ved med at halte langt efter deres danske kammerater i uddannelsessystemet. Jalal El Derbas ville gennem sine feltstudier finde ud af, hvordan tosprogede tilbringer deres tid i klassen.
Men videooptagelserne, som er gennemført i løbet af fem måneder, gav ham et indblik i en verden, der er præget af sindrige hierarkiske strukturer, seksuel og religiøs chikane, mobning og racisme. Og hvor elevernes arabiske modersmål spiller en central hovedrolle.
»Jeg kunne se, at eleverne brugte arabisk som en hemmelig kode, og de brugte kun sproget negativt til at forstyrre skolearbejdet. Hvis man som elev ikke ville lave sin skoleopgave, skiftede man bare til kodesprog og talte arabisk. Skolerne var meget fleksible og gav eleverne lov til at bruge arabisk både inde i klasseværelset og udenfor. Men denne frihed medførte bare, at eleverne skiftede fra dansk til arabisk, hvis de var ved at komme op at toppes, og hvis der var en lærer i nærheden, som ikke måtte forstå, hvad de sagde,« fortæller Jalal El Derbas.
Racistisk og seksuel mobning
I Danmark har minoritetselevers modersmål været debatteret i adskillige år. Op gennem 00erne opstod regulære værdikrige om folkeskolens modersmålsundervisning, efter at VK-regeringen i 2002 afskaffede statsstøtten til modersmålsundervisning og samtidig afskaffede kommunernes pligt til at tilbyde den omstridte undervisning.
Sprogforskere har dog vedvarende fastholdt, at et godt og udbygget modersmål er vigtigt, fordi elever bruger deres modersmål, når de skal forstå begreber og indlære nye akademiske færdigheder. Men de arabiske drenge på de to skoler, som Jalal El Derbas har undersøgt, bruger slet ikke det arabiske sprog til at løse og diskutere faglige problemstillinger.
»Selv om man gennemgår elevernes indbyrdes kommunikation gennem en time og 20 minutter, kan man ikke finde ud af, hvilket fag de er i gang med – om det er engelsk, historie eller matematik, for de arbejder overhovedet ikke med deres faglige opgave. Fem minutter før de skal ind i klassen igen, finder de en kammerat, der har lavet opgaven, og kopierer kammeratens besvarelse,« forklarer Jalal El Derbas. Han tilføjer:
»Hvis de gør det dag efter dag, vil det selvfølgelig resultere i fiasko.«
Videooptagelserne har også afsløret et særligt hierarki, hvor seksuel chikane og racisme udgør byggestenene, fordi de arabiske drenge føler sig som tilhørende en højere rang end piger og somaliske elever, forklarer forskeren.
»Al mobning foregår på arabisk. Alle de grimme og onde ord bliver sagt på arabisk. De arabiske drenges hierarki skaber et meget voldeligt miljø. Jeg har videooptagelser af grov seksuel chikane mod arabiske piger, og jeg har filmet sekvenser, hvor arabiske drenge mobber en somalisk dreng på en virkelig ækel måde. Du kan se tårerne i hans øjne. De ødelægger ham. Det er meget voldsomt,« fortæller Jalal El Derbas.
Og lærerne? De forstod som regel ikke, hvad der blev sagt, som sekvensen i denne artikels indledning vidner om. Lærerne er også selv brikker i drengenes hierarki, som Jalal El Derbas beskriver som en sprængfarlig blanding af religiøse stridigheder og et produkt af de mange stridigheder i den arabiske verden. De sunnimuslimske arabiske drenge, der er i markant flertal på de pågældende skoler, ser ned på shiamuslimer og kalder for eksempel en lærer, der er shia, for »satan« eller »heks«. Sunnimuslimske lærere tiltales derimod venligt »onkel« eller »tante«. Danske lærere er de mindst respekterede og omtales i nedgørende og ydmygende vendinger.
Forældrene er fraværende
Jalal El Derbas taler selv arabisk. Han er palæstinensisk flygtning fra Libanon og kom til Danmark i 2002. Det har været forstemmende for ham at opleve, hvordan de arabiske drenge – ofte med samme baggrund som ham selv – misbruger deres chancer for at få en uddannelse og opnå succes i livet.
»En del forskning fokuserer på, at tosprogede børn bliver diskrimineret i de danske skoler, der beskyldes for at marginalisere de tosprogede børn og derved indirekte tvinge dem til at vælge rollen som ballademagere. Men dette så jeg ingen spor af. Jeg har ikke kunnet finde noget som helst, der viser, at skolerne marginaliserer og diskriminerer de tosprogede elever,« siger han.
Jalal El Derbas opfordrer ikke til at forbyde eleverne at tale arabisk i folkeskolen. Han har ingen færdige løsninger på lager, men tror dog på to mulige veje.
Han mener, det vil være en god idé, hvis eleverne – ud over deres danske opgaver – skal udarbejde faglige tekster og læse faglige tekster på deres modersmål, så de kan lære at arbejde med sproget på en ordentlig og mere positiv måde, end de gør i dag.
Derudover mener han også, det er nødvendigt at gøre meget mere for at få forældrene engageret i børnenes skolegang. I dag er de stort set fraværende og kommer ikke til forældremøder eller skole-hjem-samtaler.
»Mange af lærerne har opgivet at få forældrene aktiveret på nogen måde, men hvis dette skal ændres, skal det ske gennem forældrene. Måske ville det hjælpe, hvis forældrene skiftedes til at være til stede i klassen for at se, hvordan deres børn opfører sig. Hovedparten af dem er alligevel hverken i job eller under uddannelse. Jeg tror, at dette ville kunne føre til en forbedring. For ingen forældre vil acceptere, at deres børn opfører sig på den her måde,« mener Jalal El Derbas.
Han understreger, at det negative indtryk, som han fik af elevernes skolegang på de pågældende skoler, kan hænge sammen med, at de to skoler har en majoritet af tosprogede elever, og at eleverne kommer fra ghettoområder. Tosprogede elever på andre skoler kan præstere langt mere positivt.
Elever kan de grimme arabiske ord
Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole under Aarhus Universitet kalder oplysningerne »forfærdelige«. Han har stået i spidsen for de danske PISA Etnisk-test, og her lå første- og andengenerationsindvandreres resultater væsentligt under de danske elevers.
»Vi har også set på, hvem der ligger helt i bunden, og det er de arabiske drenge og til dels også pigerne. Når vi ser på deres testresultater og afgangsprøver, er der ingen tvivl om, at det er nogle af de dårligst fungerende i skolen,« siger Niels Egelund.
Resultatet af Jalal El Derbas’ ph.d.-afhandling kommer ikke bag på Lise Egholm, som i 18 år var skoleleder på Rådmandsgades Skole i København, der har mange tosprogede elever.
»Jeg siger ikke, at alle de arabiske børn gjorde grimme ting, men lige præcis dét der med at mønte arabisk nedsættende ord på somaliere og piger, hørte vi jævnligt. Vi var meget efter det, for dengang var gruppen af arabisktalende børn den største på skolen, og de ord som på arabisk betyder luder og knep din mor, kunne de alle sammen,« siger Lise Egholm, der har været pensioneret siden 2013.
Professor Anne Holmen fra Københavns Universitet mener, at ph.d-afhandlingen giver et indblik i det tidsspilde, der foregik på de to skoler.
»Eleverne spilder deres tid, og de fylder tiden ud med at drille hinanden. Vi er nødt til at få udviklet pædagogikken, så vi kan trække på alle børns ressourcer. Det handler om måden, man bruger arabisk på i skolen, men det handler også om måden, man laver pædagogiske aktiviteter på. Der er behov for mere lærerstyrede aktiviteter,« siger Anne Holmen, der også anbefaler regulær modersmålsundervisning, så børnene får ordentlige læsefærdigheder og får styrket deres ordforråd på deres modersmål.
Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, mener også, at man burde give de tosprogede elever modersmålsundervisning, så de kan bruge deres modersmål på en anden og bedre måde.
Hvad skal en lærer gøre, hvis eleverne siger noget på et sprog, han ikke forstår?
»Jeg ved det simpelthen ikke. Jeg bliver dig svar skyldig. Derfor har vi også så meget brug for denne type undersøgelser, der fortæller, hvad der sker i klasseværelserne mellem eleverne og mellem elev og lærer. Det er en utrolig værdifuld viden for os,« siger Anders Bondo.
Nej til parallelsprog
Det har ikke været muligt at interviewe undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), men hun skriver i en kommentar:
»Det er aldrig i orden at mobbe, og det er lige meget, om det sker på dansk, arabisk eller et helt tredje sprog. Derfor har jeg sat et stort initiativ i gang, der skal forebygge og bekæmpe mobning. Lærerne skal sende et tydeligt signal om, at der skal være plads til alle børn, og at man skal behandle andre elever ordentligt. Hvis nogle elever ikke kan forstå det og taler »kodesprog« eller anvender et sprog, som udelukker og mobber andre elever, så skal skolen gribe ind. Dansk er undervisningssproget i Danmark, og elever skal ikke sættes udenfor eller mobbes, fordi der opstår parallelsprog i skolen.«
