Drabschefen: Amagermanden gav mig stress

Filmen knækkede for drabschef Ove Dahl, da hans chefer forbød ham at gå til offentligheden for at få hjælp til at fælde 'Amagermanden'. Så bøjede cheferne sig, og drabs- og voldtægtsmanden blev fanget efter et tip fra en borger, fortæller Dahl i en ny erindringsbog.

Sagen om 'Amagermanden' - Marcel Lychau Hansen, der kort før jul blev dømt for to drab og en række sadistiske voldtægter begået over 23 år - blev Københavns drabschef Ove Dahls sidste efterforskning, før han efter 40 år i politiet gik på pension.

Det var et passende sted at slutte. Plagsomme, uopklarede sager blev lukket, og historien vil i mange årtier være et læreeksempel på, hvordan ny dnateknologi kan indhente en gerningsmand selv efter flere årtier.

Det var også en sag, der var ved at splitte ledelsen på Politigården. I et sådant omfang, at det kunne have kostet opklaringen af sagen, skriver Ove Dahl i sin anden erindringsbog, 'Drabschefen - nye sager', der udkommer i morgen.

Fik kontraordre

Da det i efteråret 2010 via dna-test stod klart, at én og samme person havde begået mindst ét drab og flere voldtægter i København mellem 1990 og 2010, besluttede Ove Dahl at gå til offentligheden. Den indtil videre navnløse gerningsmand skulle identificeres, og nogen måtte vide noget.

Ove Dahl kontaktede en tv-journalist.

Men så kom kontraordren: Den øverste ledelse ville ikke høre tale om at gå i medierne; det ville opskræmme hele Amager, mente den.

- Gennem min tid har der været masser af sager, som ikke var blevet opklaret, hvis ikke pressen havde hjulpet. Jeg kan jo ikke stille mig op på et gadehjørne og råbe. Vi kunne ikke komme til ham på anden vis, siger Ove Dahl.

Københavns Politi oplyser, at man ikke har haft lejlighed til at læse bogen og ikke ønsker at kommentere Ove Dahls udlægning af begivenhederne.

Med kontraordren fra ledelsen gik Ove Dahl et par gange rundt om kontorstolen. Rasende. Og så gik han hjem, sygemeldt med stress.

Og blev hjemme i en uge, selv om ledelsen efter knap et døgn vendte på en tallerken og fulgte hans strategi: Amagermanden blev efterlyst på tv - og få dage senere kom det afgørende tip, der fulgte til anholdelsen af Marcel Lychau Hansen.

Måtte reagere

- Det er ikke rart at blive ramt af noget, som man i princippet ikke ved, hvad er. Det var en del af den længerevarende proces, dette var kulminationen. Vi stod med danmarkshistoriens største og alvorligste sag, og hvis vi ikke var gået i medierne, havde vi aldrig fundet gerningsmanden.

- At der sad nogen på bjerget, som ikke forstod, hvordan det skulle gøres - det var jeg nødt til at reagere på. Jeg blev ramt på min professionelle og personlige stolthed, så jeg var nødt til simpelthen at sige: 'Så kan I rende mig', siger Ove Dahl.

Med 'længerevarende proces' mener Ove Dahl en række tiltag, besparelser og omstruktureringer inden for hans elskede politi.

Først kom politireformen i 2007. Den vendte op og ned på politikredsene, kriminalpolitiet i København blev nedlagt i sin kendte form, afdelinger blev slået sammen, personalet til de tunge sager - drab, røveri, voldtægt, organiseret kriminalitet - blev beskåret, store sager kunne ikke længere udløse ekstra mandskab og særlige efterforskningskurser blev afskaffet. Ove Dahl ytrede kritik af reformerne offentligt - bl.a.i personalebladet Dansk Politi - men blev bedt om at tie stille.

Forandringer

- Jeg siger ikke, at drab blev nedprioriteret. Men der skete forandringer, som gjorde, at vi ikke havde de samme muligheder for at sætte massivt ind på særlige sager. I de første måneder af bande-rockerkrigen i efteråret 2008 blev der ikke givet tilstrækkelig opmærksomhed til de første 100 skyderier. De blev registreret og lagt til side som cykeltyverier, indtil man endelig nedsatte en særlig enhed, siger Ove Dahl.

De fleste danskere kender Ove Dahl som den lige-ud-af-posen-talende, afslappede drabschef, der ofte er tonet frem på tv-skærmen. Men gemmer der sig i virkeligheden en kontroversiel person bag den nydelige eks-drabschef?

- Det kommer an på, hvad man mener med kontroversiel. Hvis det at give udtryk for holdninger på skrift og i tale er kontroversielt, så er jeg kontroversiel. Jeg synes, at det er foregået i en ordentlig tone - og jeg mener ikke, at man skal knægte ytringsfriheden. Jeg ved jo godt, at jeg tilhører den gamle garde, og at jeg ikke har været særlig omstillingsparat.

- Jeg tror derfor også, at alle var glade, da jeg trak stikket, siger Ove Dahl med et skævt smil.

Han er efter 40 år i politiets tjeneste blevet en 'hardliner', erkender han. Typen, der går helhjertet ind for mere overvågning i samfundet. Og for en kriminel lavalder på 14 år.

- Jeg har igennem tiden set en lang række eksempler på, at knægte laver forbrydelser, vel vidende, at de er 14 år og ikke kan straffes. De 14-årige, jeg har mødt, har været 100 pct. bevidste om, hvad de har foretaget sig, siger Ove Dahl.

'Skruppelløse rumænere'

Han er heller ikke bange for at sætte fingeren på et punkt, der bragte ham i fedtefadet for nogle år siden. Han blev citeret i Politiken for at sige, at 'rumænere er skruppelløse. De vil slå ihjel for et par hundrede kroner. Det er en helt anden kultur'.

Det bragte ham to anmeldelser for racisme, og politiet i København måtte rykke ud med en beklagelse. Den beklagelse fortryder han, skriver han i sin bog, for han havde slet ikke udtalt sig så bombastisk.

At det er et alvorligt, voksende problem, at herboende indvandrere eller tilrejsende fylder meget i de danske kriminalitetsstatistikker, står han ved, når han ser tilbage på de sidste år af sin karriere.

- Det er en kendsgerning, at inden for de sidste ti år optræder en gerningsmand med et fremmedartet navn ofte i statistikkerne over personfarlig kriminalitet. Det er i op til 75 pct. af kategorierne. Det viser dels, at vi har et integrationsproblem, dels at vi med åbningen af grænserne de seneste årtier har set en stigning af tilrejsende, som begår grov, undertiden organiseret kriminalitet.

- Om det politiske svar på den udfordring er en Dansk Folkeparti-løsning med mere grænsekontrol, vil han lade politikerne diskutere, men som fagmand smerter det ham, at man lader stå til.

På pension

- Jeg kan ikke bruge det der argument: 'Det må vi bare finde os i, fordi sådan er Europa i dag'. Så kunne jeg lige så godt lade være med at være politimand, hvis jeg bare 'må finde mig i det'. Jeg vil da for alt i verden være med til at stoppe det, siger Ove Dahl.

Det langsommelige slid med at opklare forbrydelser er der imidlertid andre, der må tage sig af nu. I juni måned sidste år gik Ove Dahl på pension. Og trods kontroverser i de senere år var det ikke en bitter mand, der sagde farvel til Politigården.

- Jeg har haft en fantastisk karriere og en fantastisk tid. Jeg har opnået det, som kun ganske få opnår - at blive drabschef i Københavns Politi.

- Med mine øjne er det den bedste stilling, man kan opnå. Men jeg har ikke savnet det et øjeblik. Jeg er glad for, at telefonen ikke længere ringer midt om natten. Jeg har fået frihed til at gøre og sige det, jeg gerne vil.