Der er kun én måde, hvorpå vi kan grine terroristerne lige op i hovedet og vise, at vi ikke rokker os en tøddel i vores frie levevis. KUN en. Vi kan leve lige så frit, som vi gjorde dagen før, endnu et af de monstrøse terrorangreb desværre igen ramte europæisk jord. Torsdag aften mejede en lastbil et menneskehav på den populære turistgade La Rambla ned i Barcelona, og i skrivende stund meldes der om mindst 13 dræbte og 100 kvæstede.

Flere andre angreb, som har forbindelse til terrorangrebet i Barcelona, blev samme aften forhindret i Spanien, og den skånelsesløse terrororganisation Islamisk Stat har endnu engang staget skylden for angrebene. Det, der efterhånden har vokset sig til en stor knude i halsen og i maven på mange af os, er følelsen af, at terroren er blevet hverdag, selv om den kommer så tæt på og kunne have ramt en af os. Ja, to danskere blev endda lettere kvæstet. Det er fordi, antallet af angreb er så endeløse, at vi begynder at blive følelsesmæssigt immune.

Vi må som presse aldrig holde op med at dække og tage terrorangreb alvorligt, for det er et væsentligt problem, som skal bekæmpes, og som koster mange menneskeliv.

Men spørgsmålet er, om følelsen af ligegyldighed, som faktisk kan føre til enormt dårlig samvittighed over manglende empati med ofrene, ikke også er en del af svaret på, hvordan vi som et frit samfund skal bekæmpe terrorisme?

Ikke at vi skal være ligeglade og ikke gøre alt for at slå hårdt ned på terror via vores retsvæsen, efterforskningstjenester og forebyggelse, men vi skal ikke lade os styre af den frygt, som er terrorens egentlige væsen at skabe i os. Vi skal hellere være lidt immune over for terroren end at gå at være bange, og så skal vi tage alle midler i brug for at bekæmpe den og leve videre, som vi altid har gjort.