En positiv nyhed har ramt det danske sommerlandskab. De seneste fem år er 4.200 chefer og ledere rundt omkring i kommunerne blevet fyret. Det skal dog understreges, at fyringer i sig selv aldrig er en positiv nyhed. Det er ofte en dyb personlig tragedie, og besparelserne kan også ramme borgerne.

Men når nu kommunerne ER underlagt en stram budgetlov, der lægger et loft over, hvor høje udgifter, der må være, så betyder det, at kommunerne ikke kommer udenom at spare i disse år.

Og her må chefer og ledere altså også holde for, for lederlag har en tendens til at vokse, da man ønsker at klynge sig til den position, magt og status, det giver. Derfor kan det også virke provokerende, når bankdirektører bliver forgyldt under finanskriser.

Det kan give rigtig god mening at fokusere og prioritere kernevelfærden og skære ned på ledelseslaget i stedet for på de varme hænder, så ældre medborgere kommer i bad mere end hver 14. dag, og lærere og pædagoger ikke står alene med alt for mange elever og børn.

Men selvfølgelig skal det også give mening. I Bornholms Kommunne er halvdelen af cheferne blevet fyret, og det har i nogle tilfælde betydet, at nogle skoleledere har været ledere på to skoler. I mange kommuner har daginstitutionerne også såkaldte klyngeledere, der er ledere for måske op til fem institutioner.

På Bornholm har man måtte rulle nogle af fyringerne tilbage, fordi der har manglet en synlig leder at gå til, når det brændte på. Og sådan skal det selvfølgelig ikke være. Derfor handler det om at finde den rette balance. Men de fleste af os har nok oplevet, at for mange kokke – eller ledere kan fordærve maden, så det ender med, at de render lidt hovedløst rundt uden mål og med og ikke aner, hvad deres medarbejdere egentlig laver.